S_KøbenhavnsRaadhus

231. H ovedkassererkontor.

vilde fremhæve Mellembygningens Forside, saadan som han ønskede. Man vil da ogsaa lægge

Mærke til, at Hallens rumlige Virkning - „Opstalten“ af den, for at bruge et grimt Fagudtryk

udelukkende skyldes de Tanker, Bygmesteren har villet have frem. For saa vidt en Paavirkning

kan slaa ud i en bestemt Modsætning paa næsten ethvert Punkt, kan man jo nok tale om itali

enske Forbilleder. I Italiens Paladsgaarde er underste Stokværk gennembrudt af Arkaderækker,

i Raadhushallen er det tværtimod lukket, kun gennembrudt af den store Indgangsbue og de to

store Bueaabninger, der leder hen mod Hovedtrapperne, foruden af mindre Døre og Portaler. I

Italien gøres alle fire Gaardsider gærne ens; her svarer kun de to Smalsider til hinanden. Og

medens det i Italien er Skik, at underste Stokværk er højest og aabnest, og at Stokværkerne bliver

lavere og mere lukkede, efterhaanden som man kommer tilvejrs, er lige det modsatte Tilfældet

her. Andet Stokværk, der gennembrydes af firkantede Døre ud til Kridtstensbalkonerne, er alle-

2 2

MUE AFSNIT

I63

som et smukt Vidnesbyrd om, hvad v, kunne gjøre med vore egne hjemlige Bygningsemner«.

Man har sag , at Forbilledet for Raadhushallen var Paladsgaarde fra den italienske Renaissance,

men Nyrops lige gengivne Ord er netop foranledigede ved, at Meldahl havde anket over, at Raad-

0US. 3 f."

U1C sluttede S1§ til Forbilleder fra Renaissancen. Meldahl krævede derfor, at det aabne

Søjlegalleri blev ført hele Hallen rundt. Hertil svarede Nyrop, at det kunde han ikke, hvis han