KØBENHAVNS RAADHUS
og glaseret Brændtler, men Hovedemnerne er den
hvide, ligesom svagt selvlysende Kridtsten fra Stevns
— et herligt Stof — og den røde Tegl. Ved Modsæt
ning og ved Sammenstilling af disse tvende Stoffer
er der skabt ejendommelig sarte, man kunde sige:
undselige Farvevirkninger, der føles som i ganske
særlig Grad danske. I Stuen dominerer Kridtstenen,
let dæmpet af den graalige Savonniére-Kalksten, og
med udmærket malerisk Virkning er de, fra Formens
Side lidt tørre og magre, brune Teaktræs-Stolestader
stillet op mod den hvide Kridt. Helt eneraadende er
Kridtstenens Skærhed og Hvidhed i de fortløbende
Altaner, men over dem mødes Kridt og Tegl. For
at berede Mødet er der mellem Kridtbaandene og
Friserne af de flammede Sten i Mønstermuring ind
skudt smalle, formede Pibelersstrimler, der mildner
Overgangen fra Hvidt til Rødt. Og til de flammede
Stens lyserøde staar de dunklere, varme, modnere
Farver smukt i de haandstrøgne Sten, der kommer
frem i Mellembygningens Fløje og over Arkaderne.
Til Stoffernes Farver kommer saa Lysets Aftoning,
fra det stærkere Lys nede i Hallen mellem Kridtstens
murene til milde Skygger under Søjlegangen, men
forøvrig er Lysvirkningen lige saa afvekslende som
dansk Vejrlig, og den skifter med Dagstiderne og
Aarstiderne. Paa korte Vinterdage kan der være et
helt kraftigt Clair-obscur inde under Korshvælvin
gerne, paa lange, lyse Sommerdage er Lyset mildere
og finere brudt; og i Kraft af Hallens uregelmæssige
Komposition frembyder den et Utal af forskellige
Perspektiver. Det er vel mulig, at de mange Farver
og den megen Forgyldning i øverste Stokværk virker
lidt forceret; her kan det nok se ud, som om den im
proviserede Feststemning var glippet en Smule, eller
som om den var holdt kunstig oppe.
Tilslut kunde man fremdrage et Par af Hallens
mange dekorative Enkeltheder. Der er saaledes de
to Brønde i Hjørnerne. De tjener ikke blot til mor
somt og lunefuldt at udfylde et Par tomme Pladser,
men Kunstneren har ogsaa tænkt paa, hvor godt
Lyden af sagte boblende og rislende Vand virker
inde i et stort Rum: den giver ligesom et Akkom
pagnement til de arkitektoniske og dekorative Skøn
heder. Lærerig paa en anden Maade er Krage- og
Maagefriserne henne i Gennemgangsbuerne. Der
er ikke andet at sige mod disse to Plademalerier,
end at deres Farver ikke staar godt til Hallen, og
at Kompositionerne er en Smule gelaufige; men de
gør dog deres Virkning, thi idet de baade i Farve og
Komposition er lidt under det øvriges Niveau, tjener
de netop til at fremhæve det fuldt personlige Præg,
237. H in d med K id. K rid tsten srelief af B u n d g aa rd .
238. H jørnebrønd i R aadhushallen .