ATTENDE AFSNIT
1 7 1
her, at Byen baade har en Historie, og at Traditionerne, som Nissen, er flyttet med over i Byens
nye Hus. Men denne Nisse havde været hjemløs i det gamle Raad- og Domhus; her var der ikke
Plads for Traditionerne. Man brød sig vel heller ikke om at pleje dem, thi Raad- og Domhustiden
er paa en Maade Kommunalbestyrelsens avignonske Fangenskab, og den, der ikke kan sætte
Foden under eget Bord, tænker mindre paa Fortiden end paa Fremtiden. I det rigtige gamle
Raadhus, Kong Hans es, Kristian IV s og Holbergs, var der derimod fuldt op af historiske Minder,
der alle, paa den ene eller anden Maade, knyttede sig til Byen.
Allerede 1893 havde Nyrop faaet bevilget en mindre, aarlig Sum til Indkøb af Kobberstik og
andre Sager, der havde Betydning for Byens Historie, og som kunde anbringes i det nye Raadhus,
og helt udenfor Programmet var den Sal til en historisk Samling, som han lod indrette i Mellem
bygningen. Da Salen stod færdig og Raadhuset stærkt nærmede sig Fuldendelsen, indbragte fire
Borgerrepræsentanter den 22. Oktober igoo et Forslag om at nedsætte et Udvalg paa 7 Mænd
244. M useum ssalen i M ellem bygningen.
for at overveje Oprettelsen af et kommunalt Museum, som det dengang hed. Overretssagfører
Hvass var Ordfører, og i det hele taget Sjælen i denne Sag. I et udførligt Foredrag begrundede
han Forslaget og skitserede Omridsene af det fremtidige Museum, og det foreslaaede Udvalg blev
da ogsaa nedsat. Medens dette Udvalg arbejdede, offenliggjorde Hvass to Artikler i Illustreret
Tidende, hvori han nærmere gjorde Rede for det nye Museums Opgaver og lod gengive en Række
Genstande, som han tænkte sig kunde faa Plads i Museet. Det var meget forskelligartede Ting,
jordfundne Sager og Klenodier, Aktstykker og Fotografier, Genstande, der i Tiden spændte fra
den ældre Stenalder til Fyrrernes Frihedsbevægelser, alt i alt et Udvalg, der var vel egnet til at
skærpe Appetiten paa det fremtidige Museum. I Marts 1901 havde Udvalget endt sit Arbejde, og
det indstillede, at der oprettedes et Museum, som dels skulde illustrere Københavns Historie, dels
Byens kommunale Historie, dels endelig Byens Topografi. Forslaget blev vedtaget, og der blev
givet en aarlig Sum til Museet, der skulde have Navnet Københavns Raadhusmuseum. Allerede
da Sagen rejstes kan man skimte, at det fremtidige Museum maatte komme til at sprænge den
Ramme, der var givet i Salen ovre i Mellembygningen. Den vilde slet ikke kunne rumme alt det,
som Museet skulde optage. Man kunde da - som allerede antydet - tænke sig, at her 1 Salen blev
blot det allervigtigste udstillet; men man kunde ogsaa, som Hvass antydede, benytte Salen til