1 72
KØBENHAVNS RAADHUS
I
v.
245. U d sigt fra R aadh ustaarn et over K ristian sb orgs R u in og K ristian sh avn .
vekslende Udstillinger af stadlig Interesse. —Medens Indkøbet
til Raadhusmuseet er gaaet sin støtte Gang fra Aar til Aar, uden
at dog Salen i Mellembygningen endnu er taget i Brug, er der
oppe paa Raadhusets Loft fremvokset en højst ejendommelig
Samling, der har haft en lige saa frodig Vækst som Planterne
paa et Overdrev. Det er Raadhusforvalteren, som her har sam
let og opstillet Sager, der er gaaet ud af Livets Kurs, og som
vilde være hjemfaldne til Død og Ødelæggelse, hvis de ikke her
fik Lov at vente paa Opstandelsen i Historien. Saa rig er denne
Samling allerede blevet, at man kan inddele den i en Række,
ialt fem, Kategorier, med enkelte Underafdelinger. Der er for
det første Dele af nedbrudte Bygninger, gode Mundfulde for
Arkitekter, Billedhuggere og Dekorationsmalere, og forresten
for alle, der har Interesse af det København, der forsvinder;
hertil slutter sig en Fotografisamling. Fremdeles er der Model
ler og Tegninger, dels fra Raadhuset, dels ogsaa til offenlige og
enkelte private Bygninger. Hidindtil har man savnet en saadan
Samling, og Historikere og Bygningshistorikere har bittert be
klaget, at næsten alt af den Art fra tidligere Tid, efter, i Følge
Sagens Natur, at være udrangeret, er gaaet tabt. For det tredie er der Udkast til Mindesmærker,
som er blevet til noget, og Projekter, o: Udkast, som ikke er kommet til Udførelse. For det fjerde
er der en lille Samling historiske og kulturhistoriske københavnske Minder, og for det femte og
sidste Minder om kommunale Fester, den Slags Ting, som staar idag, men som ellers imorgen
stilles paa Pulterkammeret og iovermorgen kastes i Skarnbøtten. — Færdes man i denne Sam-
ling, der er saa malerisk anbragt udenfor Lov og Ret paa Raadhusets Lofter, kan det naturlig
vis ikke nægtes, at man har en Smule Indtryk af Kaos. Men Kaos er jo den frugtbare Forudsæt
ning for en ny Verden og for al frodig og kraftig Fremvækst. Man ser nok, at Samlingen egenlig
sprænger de Rammer, der er lagt om Raadhusmuseet, uden iøvrig at udfylde dem, og man skim
ter i Baggrunden Omridsene af et stort, selvstændigt Bymuseum, saadan som der findes i andre
Storstæder. Man husker maaske fra Nyrops første Udkast Bygningen paa Grønningen i Vester-
voldgade, forbundet med Raadhuset ved en Bue tværs over Gaden, og man drømmer om, at her
kunde Fremtidens Bymuseum rejse sig, til Forskønnelse af Raadhuspladsen, til Gavn og Glæde
for Stadens Indvaanere. Thi, som sagt, her mellem Resterne af det døende og døde København
er man ovenover al Lov og Ret og kan fable og fantasere lige saa galt man vil.
246. M od elkam m er A .