180 / 263
NITTENDE AFSNIT
173
247. U d sigt fra V or Frelsers K irkes T aarn mod R aadhuset.
A T T AT"
Dengang Raadhuset endnu kun var en Bygning
T V
1
T v # paa Papiret, kunde selv Fagmænd ikke rigtig
begribe, hvorfor Festrummene, der udadtil giver sig saa kraf
tig tilkende, i Virkeligheden er gemt halvt bort fra Alfarvej.
Meldahl spøgede nok saa barsk over, at naar man fra Hoved
indgangen vilde op i Festlokalerne, maatte man først gaa et
langt Stykke fremad, og saa akkurat lige saa langt tilbage for
at komme til dem. Nu da Bygningen er blevet en Virkelighed
forstaar man bedre Kunstnerens Mening. Byens Festrum skal
ikke saadan byde sig frem til daglig; om Hverdagene, naar
Menneskestrømmen gaar gennem Hallen op til Kontorloka
lerne, ligger de stille hen, fornemt tilbagetrukne. Først naar
der er Fest, træder de frem og ligesom kroner Festen.
Naar man forbi Smedejærnsgitrene træder ind i Søjle
gangen, mærker man, hvorledes alle Forhold her er større og
mægtigere end ellers paa Raadhuset. Egetræspanelerne er ført
op til omtrent dobbelt Mandshøjde, og man finder her med
megen Virkning et Motiv anvendt, der allerede saas over
Hovedportalen, og som ogsaa er gennemført over alle Dørene
inde i Festsalen. Spejlet over Dørindfatningerne er nemlig ikke — som det ellers er almindelig
omskrevet af en Halvcirkel eller et Cirkelsegment; her er det løftet, og først saa afsluttet med en
krum Linie foroven. Beskrivelsen siger forøvrig ingenting, men paa Øjet gør disse forhøjede Spejl
Indtryk af noget svulmende og overdaadigt. Og naturligvis tjener ogsaa de nitten Søjler, hvis
monolite Skafter af bornholmsk Granit er c. 5 Al. høje, til at fremhæve de mægtige Forhold. Her
oppe aander man ordenlig ud! Som Bygmesteren ovre i Borgerrepræsentanternes Sal ved Ind
skrifter udtrykkelig har fremhævet, at de svære Granstammer, der bærer Loftet, er groede lige
udenfor Hovedstaden, saaledes glemmer han ikke paa Tomandshaand at minde om, at disse an
selige Søjleskafter er „groede“ i Slettelandet Danmark. Skønt der findes langt højere Bjærge mod
Nord, har vi dog alligevel baade Graner og Fjælde. Disse Stenkolosser er forresten farlige Naboer,
Mellembygningen taaler ikke rigtig at indfattes af dem, og de har vistnok ogsaa deres Andel i, at
Lampetterne over Egetræspanelerne virker noget smaaligt og isenkramagtigt. Men iøvrig er Lede
motivet her oppe det stolte og det svulmende. Løfter man Blikket, ser man paa Buernes Under
sider over Hjørnesøjlerne et Par Sejlskibe og et Par Dampskibe for fulde Sejl. Paa Formastflaget
af det ene er Det forenede Dampskibsselskabs Malteserkors, paa det andet Navnet paa Østasiatisk