186 / 263
NITTENDE AFSNIT
179
Inde i Karnapen har Bibliotekaren en misundelsesværdig Arbejdsplads; herfra fører en
Trappe op til det omløbende Egetræsgalleri med den udskaarne Baldakin, der er baaret af to
Overpræsidenter lige fraHansNan-
sen af er indfattede af Dværgsøjler
og Kløverbladsbuer, man fryder sig
over Virkningen af de gamle dan
ske Kongeportræter og Billedet af
Byvaabenet paa de hvide Vægge,
og over det pompøse Barokskab
midt for Værelsets Bagvæg. Naar
saa Peter Matthiesens Ur fra det
18. Aarhundrede hennefraVindues-
pillen med spæd Røst giver sig til
at spille en af sine 12 gamle Salme
melodier, venter man, at de gamle
Konger og de gamle Overpræsiden
ter skal træde ud af deres Rammer
og lytte til det Eventyr, Barokska
bet fortæller. Ak, hvem der havde
H. C. Andersens Pen til at skildre
den Stemning af et Forgemak i et
rigt borgerligt Hus fra Baroktiden,
som Kunstneren med en Fantasi,
der er i Slægt med Eventyrdigte
rens, har vidst at fremtrylle. Det
fuldkomneste af Festrummene er
dog paa sin Vis Overpræsidentens
Forsamlingsværelse. I det ernemlig
Forholdet mellem Rummets Stør
relse ogMøblernesStørrelse næsten
259. O verp ræ sid en ten s Forvæ relse.
ideal, og Samspillet mellem Læne
stolenes fornemt vissengrønne Sil
kebetræk og de blussende karmoisinrøde Silketapeter er ganske herlig. Her inde har det Portræt af
Frederik V I i Salvingsdragt faaet Plads, som den stakkels forarmede Hans Hansen 1827 prakkede
„de 32Mænd“ paa; Herman Trier har offenliggjort en Række tragikomiske Aktstykker om denne Sag.
Hvor lidt det drejer sig om, naar det gælder at forrykke det gode Forhold mellem Rumstør
relse og Bohavets Størrelse, kan man se ovre paa den anden Side i Borgerrepræsentationens store
Udvalgsværelse. Her er nemlig de rødt betrukne Lænestole for anmassende i Rummet, og deres
Former vil ikke gaa i Spænd med Reolerne langs Væggene, der gør et noget for magert og spin
kelt Indtryk. Foroven i Reolerne er Navnene paa Københavns Historieskrivere udskaarne, fra
Resen til Carl Bruun, og i Skabet ved Vinduespillen, hvor Fyndordet
Saa er By som Borger
atter
læses, bevares Borgerrepræsentanternes Portræter. Inde i den tilstødende Bibliotekssal lægger
man Mærke til de gyldne Blæksprutter, der klamrer sig til Kragstenene under Loftsbjælkerne, en
spøgefuld Hentydning til Salens Indhold, og man begriber vel, hvorfor Kunstneren netop her
inde, oppe i Loftet, har ladet udskære Ambrosius Stubs Vers om Tilværelsens Forløb, thi det lader
sig jo nu engang ikke ændre af al den Viden, Alverdens Bøger forskaffer.
Fødes, Græde, Svøbes, Ammes,
Elske, Beile, Giftes, Mages,
Vugges, Tumles, Bæres, Gaae,
Lykke veltes need og op,
Tugtes og i Tvang anammes,
Ældes, Svækes, Døe, Begraves:
Lege, Voxe, Tanker faae,
Det er alt vort Levnets Lob.
24*