183 / 263
1 7 6
KØBENHAVNS RAADHUS
Kompositionerne er af
passede efter Materiale
og Fremstillingsmaade:
Løvværkets Stiliseringla
der Træet komme til sin
Ret, og Baggrunden for
det gennembrudte Arbej
de giver Skovens hemme
lighedsfulde Dybde. Og
det er vel værd at se, hvor
ledes Løvets vredne, bøl
gende Linier ikke blot an-
slaar Billedernes Even
tyrstemning, men ogsaa
ligesom fastholder den
Fortryllelse, hvoraf Men
neskeskikkelsen er bun
den. Det ene Billede er
den aabne Ekstase, idet
Munken medtilbagebøjet
Hoved lytter til F uglesan
gen, og her synes L ø v
værket at løfte sig lytten
de; i det andet Billede,
hvor Munken, ældet, læg
ger Haanden under Øret, for at ikke en Tone skal gaa tabt, er det Henrykkelsen, der folder sig
sammen om sit Indhold som Blomsten om Dugdraaben, og her er Løvværkets Linier sammen
knugede. Det er vel forresten Dørenes let middelalderlige Form og Løngangene bag dem, Erin
dringer om moderne engelsk Dekorationskunst og Longfellows Gyldne Legende, der oprindelig
252-255. E getræ sdøren e til F estsalen s G allerier med H. S lo tt-M ø llers M un kerelieffer i F yld in gern e.