182 / 263
NITTENDE AFSNIT
175
251. Fra Søjlegangen.
g Farverne her oppe er fint afstemte: de simple, polerede Marmorsokler tager sig godt ud 1 Rura
let, og de rødlige Mosaikgulve med grønne Border staar smukt sammen med de graalig-brunlige
getræspaneler. Naar Væggene engang i Fremtiden bliver dækkede med Billeder, vil det bl. a.
seide om at føre denne lykkelig anslaaede Farveharmoni videre.
Det er næsten en fast Regel paa Raadhuset, at dér, hvor man mindst har Grund til at vente
ut, overraskes man af de lykkeligste kunstneriske Indfald. De to Egetræsdøre, der lukker for p
ingene til Festsalens Gallerier, kan næppe siges at have større praktisk Betydning eller lgtig-
ed; ikke des mindre hører de med deres Indfatninger af Bladguirlander til det mest indtagende
lele Bygningen, og det er ikke for meget sagt, at de to gennembrudte Fyldinger, der efter ara
lott-Møllers Tegninger viser Munken, der lytter til Fuglesangen 1 Skoven, er de skønnes e p et
iske Arbejder, der hidindtil er gjorte paa Raadhuset. Man kan lægge Mærke til, hvor ypperlig