177 / 263
Gaard, saa at den friske
Natur og frisk Kunst
kommer til at danne
Modsætning til de stø
vede Aktstykker, der
hviler i Rækker paa
Reolerne, mellem hvis
Halvmørke det elektri
ske Lys kaster sit Skær.
Desuden er der to Re
serverum (i to Stok
værker) under Raad-
hushallens vestligeDel.
Det kan da hænde, at
Forskeren roder som
en Muldvarp dybt ne
de underFødderne paa
Nutidens Mennesker,
der har aktuelle Æ rin
der i Raadhuset.
Medgrumme besked
ne Midler har Bygme-
KØBENHAVNS RAADHUS
243. G a n g i R aa d stu e-A rk ive t.
242. R a a d s tu e -A rk iv e ts Dør.
set ind, filtreret gen
nem Raadhushallen,
paa Sydsiden kom
mer der stærkere Lys
fra Gangen i Arkivet.
Man kunde tænke sig
denne Sal fyldt med
et kræsent foretaget
Udvalg af Mindes
mærker, der knytter
sig til de vigtigste
Hovedtræk af Byens
Historie og Udvik
ling lige fra Stenal
deren til vore Dage,
og Genstande, der
staariSammenhæng
med Byens betyde
ligste og mærkeligste
Mænd.Forøvrigtræ-
der Fortiden jo næ
sten overalt frem in
de og ude paa Raad
huset, lige fra Absa-
lonfiguren og Hal
lens Mindefrise til
Borgertrappens B il
leder. Man mærker
241. „H u sfo ge d e n s“ Dør.
steren i Museumssa
len skabt ét af Raad-
husets stemningsful-
deste Rum. Selve
Grundplanen, der vi
ser en bredere og en
smallere Afdeling, er
morsom. I Aabnin-
gen mellem de tven
deAfdelinger staarto
Murstenssøjler med
Hoveder og Fødder
af Granit, og hele
Rummet dækkes af
otte lave, ribbeløse
Korshvælvinger.
Gulvet er lagt med
haardtbrændte Klin
ker, der har Border
af mørke, glaserede
Klinker, Vægge og
Hvælvinger er hvid
tede, og ud til Kridt
stensaltanen fører 5
Egetræsdøre. Ogsaa
Lysforholdene er ej
endommelige. Paa
Nordsiden siver Ly-