11 / 249
hjælpe dem »efter Tidernes og M idlernes Beskaffenhed«. Kun Broer, Bomme og Gær
der paa Ladegaardsmarken skulde de ho lde paa egen Bekostning.
De tyve Gaarde, som H o llænderne herefter lod op føre, kom til at ligge i to snor
lige Rækker fra Nord til Syd. Bygaden er bevaret i den nuværende A llégade, og den
tilbagetrukne Byggelinie viser endnu , hvorledes Gaardene, form en tlig lerk lin ed e Bin
dingsværksbygninger, har ligget. Endvidere fandtes en Bebyggelse af Dag lejerbo liger
og lignende Smaahuse ved den nuværende Bredegade. Bønderne i Ny Hollænderby —
e ller Ny Amager e ller Vester Amager, som Byen ogsaa kaldtes —hk med Hensyn til
Retsvæsen og k irkelige Forhold Lov til at indre tte sig, som H o llænderne paa GI. Ama
ger havde g jo r t det. I Spidsen for Byen kom til at staa en Foged, benævnt »Schout«
eller »Skultus«. Han præsiderede paa Byens ege t Ting bistaaet af 7 - 8 »Schepens«,
svarende til danske Bisiddere eller Stokkemænd . Bøndernes Sprog har form en tlig væ
ret dansk, selv om en Skriftprøve, som Byens første og mangeaarige Skultus har e fter
ladt sig fra Aaret 1674 , viser, at i hvert Fald han har talt et snurrigt Sprog, nem lig en
Slags Dansk med tyske Vend inger.
A llerede 1634 hk Byen sin egen Bindingsværkskirke, der blev opført bag den nu
værende Bygning for Begravelsesvæsenet ved Runddelen paa det Sted, hvor to af Have
selskabets Drivhuse nu ligger. Kirkegaarden laa lige ledes paa Haveselskabets Grund.
Skønt sat i Gang under gunstige Forhold kom H o llænderne straks i Vanskelighe
der, ide t de ikke kunde overho lde de indgaaede Forp ligtelser, og kun 7 Aar efter
Grundlæggelsen b lev Byen ramt af den første Katastrofe.
D en 11. August 163-8 stod Karl X Gustav foran Hovedstaden og saa dens Forstæder
som e t Flammehav, ide t der Dagen før var g ivet Befaling til at stikke Forstæderne i
Brand, for saa v idt Husene ikke a llerede var b levet nedrevet.
Henrik Madsen W a llensbech beskriver, i sit rim ede »Diarium po lem icum m etri-
cum . . . e ller en daglig Tegnebog Indehollend is D en H imm el-frelste kongelige Stads
Kiøbenhaffns Belejrings Idretter« under: Den 11. Augustii, Hændelsen saaledes:
Vor Forstad giffvis hen i brand,
Beleyret er vi nu paa strand.
Studenter tage sig Gevehr,
At hc te freydig hver Mand er.
Men Fiendens Fortrop stod i Nat
Paa Valdby-backe hos den Krat.
Da Fienden saa den selff-g iort Ild
Hand snimen b leff om H ier te t vild.
I Asken laa den brune G lød ,
En Aarsag til hans første Stød.
Da Ho llænderbyen laa om tren t m id t im e llem de to svenske H oved lejre, nem lig
Rytter- og A rtillerilejren ved Brønshøj-U tterslev og Fodfolkslejren ved Valby, kan
man forstaa, at det ogsaa kom til at gaa ud over Ho llændernes By, hvor desuden den
svenske Ryttergeneral Claes T o tt havde »Station« m ed en m indre Afdeling af Svenske
hæren. Paa Ladegaardsmarken laa nog le af Hærens H oved stillinger.
Efter Krigen kom der atter H o llændere til den nedbrændte By, men det var med
ganske faa Undtagelser nær nye Beboere, der nu m ed egne M idler maatte genopbygge
de ødelagte Gaarde. Den gamle Ladegaard, der under Belejringen var gaaet op i Luer,
10