K o n g F r e d e r i k d e n T r e d i e
Grundlæggeren af Ny Hollænderby, det senere Frede
riksberg. Maleri af Karel van Mander.
D r o n n i n g S o p h i e A m a l i e
Oprettede Prinsessernes Gaard, Forudsætningen for
Frederiksberg Slot. Maleri af Abraham Wuchters.
laa i mange Aar i Ruiner. Dens Grund blev i 16 6 1 bortskødet til Christoffer Gabel, og
da Ladegaarden senere blev genopført, fik den mere Præg af en alm indelig Lystgaard.
Efter Krigens Ødelæggelser fulgte Misvækst, der yderligere skabte store Vanske
ligheder for Bønderne. For at skaffe Penge til Genopførelsen af den nedbrændte Kirke
gav Frederik III Fov til at stille A lm issebækken uden for K irkedørene i Hovedstaden,
og alle sjællandske Kirker fik Paabud om , saavidt det var mu ligt, at betale en halv
Rigsdaler til Indsamlingen.
Den nye Kirke blev 1662 opført om trent paa samme Sted, hvor den første var
b levet rejst, men enkelte nye Fundamenter blev anbragt over nog le af de tid ligere
Begravelser, hvorved Kirken efter kort Tids Forløb kom i faldefærdig Stand.
Tidens vaagnende Sans for Fandlivets T illokkelser var begyndt at give sig Udslag
ved Opførelsen af Fystgaarde eller Fandsteder. Til en Fystgaard til Kongeparrets fire
unge D ø tre fandt Dronning Sophie Amalie Egnen ved Valby Bakke eller Valbybjerg,
som Solbjerget nu blev kaldt, nær ved Hovedstaden og S lo tte t, særdeles god , hvorfor
Frederik III 1662 køb te en Halvgaard, den sydligste paa Vestsiden af ny H o llænder
byens Bygade, udfor det Sted, hvor nu Frederiksberg Runddel ligger. Paa Grunden
b lev Prinsessernes Gaard opført. D enne, der laa, hvor nu Haveinspektørboligen og
Haveselskabets Bygning ligger, var fuldført 1664 og bestod af en Hovedfløj og to Side
fløje. Kongefamiliens Ophold Tid efter anden paa Prinsessernes Gaard bev irkede, at
adskillige fornemm e Personer slog sig ned i Ny Hollænderbyen og dens Nærhed.
T
1