38 / 249
Frederiksbergs H istorieskriver, Birkedommer A. Eberlin udtalte i
1 880
erne Haa-
bet om , »at d e t, der er tilbage af det gamle Frederiksberg, S lo ttet og Haverne maa
som h id til forb live urørt, og at man ikke, som man i Slutningen af forrige og Begyn
delsen af de tte Aarhundrede gjorde med Rosenborg Have, vil skære Stykker af Haven
eller Søndermarken for at anvende dem til andet Brug.« Desværre skulde Haabet ikke
gaa i O p fy ldelse, thi »det muliges Kunst« har ikke været i Stand til at hindre bekla
gelige Indgreb i de gamle skønne Haveanlæg, det være sig ved Søndre Fasanvej og ved
Zoo log isk Have med dennes seneste Erobring af et Hjørne af Søndermarken som ved
Andebakkestien. Lykkeligvis er et i sin Tid fremsat Forslag om Gennemskæring af
Frederiksberg Bakke ikke b levet gennem ført.
D e t v ilde have bidraget til Frederiksberg Allés Forskønnelse, om man gennem
Aarene lige op til den nyeste Tid i Erindring havde haft den foran om ta lte Klausul fra
1 7 6
^, da en D e l Jordlodder blev stille t til Auktion. Nu danner A lleens Træer he ld ig
vis et nænsom t Slør for den noget uensartede Bebyggelse.
For Allégades Vedkomm ende maa man haabe, at Byens Styre frem i Tidøn maa
kunne fastholde de i
1
8
10
givne Betingelser for Bevaring af det gamle Gadebillede, saa
der ikke forsvinder mere af dette, end der alt er forsvundet i Gadens nordlige D el mod
Smallegade og Gammel Kongevej.
Byen har i Dag c.
1
20. 000
Indbyggere. Af dens
870
ha er til frem tidig Bebyggelse
og de dermed i Forbindelse staaende Vejanlæg m . v. nu kun ca.
40
ha tilbage. Der
findes stadig kun tre Gader i Byen, nem lig den gamle Allegade, Smallegade og Brede-
gade, m en karakteristisk nok ca.
\J$
Veje og
22
A lleer m ed Navne, der ofte m inder
Nu tidens Frederiksbergere om gamle Dage, enten om Lyststedernes idylliske Tid,
eller om Borgere, der har ydet en fortjenstfuld Indsats for Byens Udvikling.
I snart hundrede Aar har Spørgsmaalet om Byens Indlemmelse i København Gang
paa Gang g ivet Anledning til Drøftelser. I de senere Aar har det atter været fremme.
Forhaabentlig vil man til sin Tid komme til det Resultat, at »en ædel Kappestrid« m e l
lem København og Frederiksberg er at foretrække fremfor en Samling af de to By-
omraader. Byens Styre gennem Aarene har i hvert Fald vist, at det har været i Stand
til at føre Byen frem til et Stade, der fuldt ud er Hovedstaden værdigt.
Frederiksberg Bys H istorie begynder i Allegade og ved Runddelen »Pladsen med
de grønne Træ er« , som Helge Rode kaldte den. I Dag tegner Kai F iiis M øller i »A lle
gades m ysterier« B illedet af disse gamle Steder saaledes:
»D er hv iler over Frederiksberg Runddel en egen fredlyst stemning tilsat m ed en
vis latent oprøm thed , som om der her var fyraften hele den udslagne dag og søndag
hele ugen igennem . »Den gamle stilhed er endnu i luften« —hedder det i Kaj Hoff-
manns digt om Frederiksberg fra aarhundredets begyndelse, og skønt de tte tyvende
aarhundrede ikke længere er nogen aarsunge, og skønt det har valgt at fejre sin m oden
hed paa en m ege t larmende maade, saa staar Hoffmanns verslinie ved magt den dag i
dag. Straks man ankommer til runddelen strømmer denne gamle stilhed En i møde
fra det store parkland, som her aabner sig husvalende for En: Haveselskabets Have,
Frederiksberg Have og Søndermarken - et trefold igt Arkadien, fuldt af lise for det
37