S_FrederiksbergGennem300Aar

v e r r e t s j u s t i t i a r i u s

N. F.

c h l e g e l

Fotografi.

Schlegel var Formand for Frederiksberg Kommunal

bestyrelse fra 1872 og indtil sin Død 189 1. Da han

1 869 blev indvalgt, var den daværende Birkedommer

Formand og iøvrigt selvskrevet Medlem af den ellers

valgte Repræsentation, og Forholdet var i de følgende

Aar indtil 1881 det, at Birkedommeren deltog i Kom

munalbestyrelsens Møder, mens han fra det nævnte

Aar nøjedes med at faa Forhandlingsprotokollen til

stillet til Godkendelse eller Forkastelse af de trufne

Beslutninger.

Som Kommunalbestyrelsens Formand gik Schlegel i

1874 stærkt imod en da paatænkt Indlemmelse af

Frederiksberg i Hovedstaden og havde iøvrigt været

virksom for Oprettelsen af Foreningen for Alderdoms

friboliger og for den af denne Forening udgaaede

Syge- og Begravelseskasse al 1872.

T akk e t væ r e Sko led ir ek tø r Jo a ch im Larsens højst væ rd ifu lde Indsats, kom K o m 

munens Sko levæ sen hu rtig t til at indtage en frem trædend e Plads inden fo r Landets

Sko levæ sen , 0 5 paa Hospitals- og Forsørge lsesvæsenets Om r a ad e r fandt de r væ s en t

lige F o r b e d r in g e r S ted . Ende lig fik Byen i I

9 3

L m ed den smukke Bygn ing fo r F r e 

d e r ik sb e rg Kommun e s H o v edb ib lio t ek et B ib lio tek , de r b le v saa v e lind re tte t, at det

har kunne t tjene som F o r b illed e fo r andre Lande. Hvad angaar Po lititjenesten , som

forhen havde g ive t An ledn ing til Misnø je, v a r denne allerede omk r in g A a rhund red -

skiftet b le v e t saa v e lo rdn e t, at Gustav Esmann da kunne sk r ive : »D e r skal væ r e Ta le

om at reo rgan ise re Gadepo litie t i København . Sku lde dette mon stro væ r e nødvend ig t?

D e t overgaas jo dog i sin bestaaende Fortræ ffe lighed kun a f ét Po liti i V e r d e n : Po -

litie t paa Frederiksberg.«

Samtid ig med at F red e r ik sb e r g A llés Lyststeder maatte vige for Etagehusene, fo r 

svandt mange af de kendte Forlyste lsessteder saaledes, at den frederiksbergske A d 

sprede lse stort set nu kun er at finde i A lleen næ rme s t Rundde len og i den gamle

Ho llænd e rby s Hov edgad e , A llégade . I A lle en havde F r ed e r ik sb e r g Mo rskabs tea ter

fra ,

J , men navnlig fra Begynde lsen a f 9 0 e rn e og til . 9 0 7 m ed F r ed e r i k Jensen

o g W i l l i am G e r n e r som H o v edk ræ fte r , væ r e t en integre rende De l a f saavel F rede riks -

bergs som Hovedstadens Forlyste lsesliv . T e a t r e t b lev som »B e t t y Nansen T e a t r e t « fra

. 9 1 7 til 1 9 4 3 Skuepladsen for denne fremragende Karakterskuespillerindes betagende

og fo rn emm e Kunst. I A llégade er Hallebys gamle T rak tø r sted i N r . 10 endnu beva re t

som F rede riksberg s Selskabslokaler, og lige o ve r fo r i Lars Mathiesens tid ligere T r a k t ø r 

sted »H a ab e t« i N r . 7 og de tilstødende G rund e findes, nu » L o r r y « med den fo lk e 

lige » L and sb y « , »Gu ld a lde r s a len« og »R idd e r s a len« .