S_FrederiksbergGennem300Aar

de r navnlig sku lde fø re T ils yn m e d Passanterne i F r e d e r i k s b e r g A l l é , senere desuden

ho lde O r d e n i Byen og om k r in g S lo tte t, he rund e r paase, at » ingen Be tle re og andre

om s trø jfende Lø s gæn g e r e fo ru le jligede de hø jkonge lige H e r sk ab e r « . F o r at h emm e

»L ed ig gang , S v ir og B e t le r i« b lev de r 1 8 0 1 ansat en lokal Po litim e s te r m ed 8 Be tjen te ,

h vo r a f F r ed e r ik sb e r g Sogn m e d B irkede lingen nogle A a r senere beho ld t de 4 . A f N a t -

vægtere havde man ind til

185-4

kun een .

Befordringsm idlerne var selvsagt m ege t faa i den ældre T id . Kroværten Hallebye

havde i

1 829

forsøgt en Slags Kaperkørsel fra Runddelen til Stengærdet ved V e sterpo it

(ved det senere T ivo li), m en det københavnske Vognmandslav hk hurtigt stoppet

de tte Foretagende. Først i Begyndelsen af

orne v iste Omn ibusserne, de første Befor

dringsm idler af den Art herh jemm e, sig i Frederiksberg A llé. Sogneraadsforstander-

skabet var dog til at begynde med noge t betænkelig ved disse Omnibusser, da man

frygtede, at de v ilde slide for stærkt paa Bredegades nye Brolægning.

Flytningen i

1 8^2

af Dem arkationslin ien fra Falkoneralleen og Jagtvejen til Soer

nes indre Rand m ed førte, at Bebyggelsen som en Stormflod væ ltede ud over Ø ster-,

N ø r r e - og V e s t e r b r o . Æ n d r in g en k om i L ø b e t af faa A a r ogsaa til at v irk e kraftigt

ind paa Bebyggelsen paa Frederiksberg.

Den første af de nye Veje ved G i. Kongevej, Christianholm svej, nu Nyvej, var

b levet anlagt

1 85

, og nu fulgte hurtigt An læget af Lykkesholms, Blanco Lunos og

Forhaabningsholms A llé efter. Raadmand F. C. Biilow erhvervede i

1 8^2

e t stort

Areal m e llem Gi. Kongevej og Ladegaardsaaen, hvorved Grundlaget b lev lagt til Villa

kvarteret m e llem den nord lige D e l af H. C. Ørstedsvej og B iilowsvej. Ved GI. Konge

vej m ellem Vodroffsvej og Værnedamsvej opstod nog le Aar senere Schønbergsgade-

kvarteret paa en Grund, der i sin T id ved Gaarden Svanholms Udstykning var blevet

køb t af Etatsraad Schønberg. Kvarteret hk et fuldstændigt bymæssigt Præg. Samtidig

begyndte man Udstykn ingen af Jorderne Nord for Godthaabsvej fra Falkoneralleen .

I en stor Have m e llem Frederiksberg A llé og Gi. Kongevej anlagde T ivo lis Grund

lægger Georg Carstensen i

56-57

Forlystelsesetab lissem en tet »Alhambra«, og samme

Aar b lev der paa den anden Side af A lleen bygget den store Pavillon »O d eon« , der

først var Varieté og en halv Snes Aar senere blev til Frederiksberg Morskabsteater,

Byens og Hovedstadens første Serveringsteater. Ikke alle Frederiksbergere saa med

ven lige Ø jne paa det stigende Antal Forlystelser, der g jord e »Idyllen« m ere og m ere

problematisk; man syntes, der allerede var tilstrækkelig af forstyrrende Adspredel

ser. Støjen fra de m indre Forlystelsesetab lissem enter havde man gennem Aarene

i nogen Grad forsonet sig m ed , m en da det nyopførte »Alhambra« for at lokke Folk

ind anvendte Kanonsalutter og liv lig Hornmusik , var Omegnens Beboere næsten ved

at fortv iv le. En aarlig tilbagevendende Fore tee lse , Vandringen til Bakkens Top P inse

m orgen , gik paa den T id he ller ikke særlig stille af, saaledes om taler Bened icte Arne

sen Kali, der boede i det lille Sted »L indebo« med grønne Skodder og gamle L inde

træer i Allégade N r.

1 5

Pinsemorgen

1 8 5 7

: »da Udskuddet af København og Frede-

riksbergs Befolkning gjorde det frygteligste Kommers, der fra de mange Værtshuse og

Traktør-Steder, ja, oppe fra Frederiksberg-Bakke, summede og hvinede om m ig. De

3 °