S_FrederiksbergGennem300Aar

Nord for Smallegade fandtes kun de faa Lystgaarde, og man kunde bag Frederiks

berg Have skraa over Markerne ud til den yderst liggende »Frederiksgaard«. Om Gi.

Kongevej og Falkoneralleens Udseende i

1 8 3

fortæ ller W ilh e lm Henriques i »Frede-

riksbergske T ilstande« saaledes: »Gamle Kongeveis venstre Side havde en Bygning paa

H jørnet af Værnedamsveien , m en derfra var aaben Udsigt lige op til A lleegaden . Paa

hø ire Side fandtes foruden »Capellet« og Set. Jørgenslund ved Set. Jørgenssø Eien-

domm ene Svanholm, N ø isom h ed , Forhaabningsholm, en lille Bygning ud til V eien ved

Indkjørselen til sidstnævnte Sted, V ilhelm inelyst . . . . en Hjulmand Hansens Eien-

dom og Smedehuset paa H jørnet af Falkoneeralleen. I sidstnævnte A llee laae til hø ire

E iendomm ene Landlyst, A lleen lyst, Falkoneergaarden og Aahuset. Paa den m odsatte

Side fandtes Mariendal, Teglgaarden, Sindshvile og Justitsraad Langelands E iendom .«

Slotshaven forb lev efter Frederik VI’s D ød et stærkt yndet Opholdssted for Be

fo lkn ingen . Søren Kierkegaard skildrer saaledes i

1 846

Haven i »A fsluttende uv iden 

skabelig Efterskrift«: »D e t er vel nu en fire Aar siden , at jeg fik det Indfald at v ille

forsøge m ig som Forfatter. Jeg husker det ganske tydelig t, det vai en Søndag, ganske

rig tig t, ja det var en Søndag-Eftermiddag, jeg sad som sædvanlig ude hos Conditoren i

Frederiksberg Have, hiin vidunderlige Have, der for Barnet var Trylleriets Land, hvor

Kongen boede m ed D ronn ingen , hiin deilige Have, der for Ynglingen var den lykke

lig e Adspredelse i Folkets glade Lystighed; hiin ven lige Have, hvor der nu for den

Ældre er saa h jem lig t i veem od ig O p lø ftelse over Verden og hvad Verdens er, hvor

selv Kongeværdighedens m isundte Herlighed er hvad den jo er derude, en Dronnings

Erindring af sin afdøde Herre; der sad jeg , som sædvanlig og røg m in Cigar.«

H . P . Ho ls t tegner B illede t af S lo ttet i D i g t e t »A ften v and r in g « :

Dagen iler. G y ldn e Skye r

M en hø jt oppe paa Terrassen

Seile stolt paa H im lens Blaa,

Kne jse r Somme r s lo tt e t smuk t

H ist og he r en S tjerne p r ø v e r

L ig et Fepalads de t skinner

S lø re t at tilsideslaa.

I de gy ldne Skyers F lug t.

Medens Sognet omkring Aarhundredskiftet havde haft c.

1 200

Indbyggere, om 

fattede det i

1 8 3

1 3

Gaarde og Huse m ed c. i^ oo Indbyggere hvoraf henholdsvis

$■ og

880

i Byen. Omkring

1 8^0

var Antallet af Gaarde og Huse steget til næsten

200

m ed c.

3000

Beboere. Byen havde endnu et overvejende landsbyagtigt Præg.

1 84 1

fik Frederiksberg sammen m ed Hvidovre sit eget Sogneforstanderskab. I den An led 

ning blev Bredegade, der ligesom Smallegade og de øvrige Veje paa Frederiksberg ind

til nu henlaa som Markveje, faa Aar efter brolagt. D e t store Gadekær, som laa

A llé 

gade paa det Sted, hvor Oehlenschlagers Statue nu staar, og som en Aarrække havde

været anvendt som Branddam, b lev opfyldt og omdannet til Haver, og ved frivillige

Bidrag blev der i Byens eneste Gader —Allégade, Smallegade og Bredegade —anbragt

ialt

Tranlygter.

F o r Po liti havde der i æ ld re T i d e r ikke væ r e t særlig. B rug - Byen havde nok i sin

Sognefoged . 1 7 8 1 var der dog b le ve t ind ført en » V e j- P a t r o u i l l e « , o : en Opsynsmand ,