32 / 156
— 33 —
Fuld af V irkelyst med en sjælden teknisk Begavelse
og
med rig formende Evne har han efterhaanden udført
en stor Række forskjellige Arbejder, og altid er han
som Banebryder i Spidsen.
D et kan ses af hans
i 1834 udstillede Sølvpokal, paa hvilken han ved Æ ts
ning havde frem stillet en D el af Thorvaldsens Alex-
andertog i Relief; af de af ham i 1840 i Nysølv udførte
Skeer og Grafler; af hans samtidige galvanoplastiske A r
bejder; af hans i 1852 udstillede Jernkogekar og af en
Mængde ændre Gjenstande. Dalhoffs Virksomhed er rig.
0g stor — han har ogsaa i en Række Aar været Lærer
ved Kunstakademiet — og som man ser, blev han, Hof-
Guldsmeden, langtfra staaende ved Arbejder i
ædle
Me
taller. Han har ikke følt Kald til saaledes at begrænse
sig, og Tiden indbød ikke til det, ti det var ikke hyp
pigt, at større Arbejder i denne Retning bestiltes her.
Der klages derover endnu i 1844, og som F ølge heraf
tør der ikke ventes noget Fuldendt af Datidens Guld
smedekunst her i Landet. D et er først, naar vi nærme
os Tiden for Verdensudstillingernes Begyndelse (1851), at
Navne som
A. Michelsen
,
S.
Prahl
,
F. Dalil
og
P. Hertz
med
Styrke træde frem. Kunst og Industri træde hinanden nær
mere, end det trods
HetscFs
og
Dalhoffs
Bestræbelser tid
ligere var sket, og ikke uden Interesse er det at se, hvor
ledes man ogsaa søger at benytte de i flere af oldnordisk
Museums Fund liggende Motiver.
F. Dalil
udstiller 1862
i London Smykker i oldnordisk S til, som vække Op
mærksomhed, og mellem Brudegaverne til Hds. kgl.
Højhed Prinsesse Alexandra (1863) fandtes flere lig
nende, udførte dels af Dahl, dels af Michelsen.
Nu
træder desuden Kunstflidslotteriet til (1860), og med det
V. Christesen
og
C. Peters.
Hvad Heinr. Hansen var
for Lotteriets Møbler, var C. Peters for dets Sølv- og
Guldvarer; han og
H. Olrik
ere utvivlsomt de Kunst
nere, der have haft størst Indflydelse paa de her omhand
led e’ Industrigrene. — Et af de betydeligste Arbejder,
3