KunstindustrielleFrembringelserPortrætter

34 / 156

— 35 —
Scholl var ham til Hjælp, men først da Kunstflidslotteriet
og H. Olrik traadte til, vandt hans Etablissement Be­
tydning; H. Olrik har til det komponeret bl. A. en
Række i oldnordisk Stil holdte Brugsgjenstande. Kjøben­
havns andet galvanoplastiske Etablissement blev Casper
Møllers. Efter i 7 Aar at have forestaaet et lignende
Anlæg i -Rom kom han (1851) her tilbage og fremlagde
1852 paa Udstillingen i Kjøbenhavn en rig Samling gal­
vanoplastiske Arbejder. Hans Etablissement er fortsat
af Budtz Muller.
Vende vi os nu til Blikkenslagerne, Kandestøberne
o. lign. Industrigrene, viser det sig, at Tiden ikke har
været dem gunstig. Porcellæn og Fajance paa den ene
Side og Pletgjenstande paa den anden Side have i be­
tydelig Udstrækning trykket deres Arbejdsomraade, ikke
at tale om, at de tidligere saa gængse Kaffe- og Te­
maskiner ere gaaede af Brug. For noget over en Menneske­
alder siden stredes Blikkenslagerne og Kobbersmedene
om, hvem af dem der havde Ret til at arbejde i Messing­
blik, og denne Strid, der forfulgtes til Højesteret, for­
anledigede, at en Del kjøbenhavnske Blikkenslagere ved
Foraarsudstillingen 1832 paa Charlottenborg udstillede
et fortræffeligt forarbejdet saa kaldet „russisk Tekjøkken“
efter G. F. Hetschs Tegninger. Det var i hine Tider,
nu er meget Forandret, men derfor fortjener dog Blikken­
slager Johannes Irgens at nævnes ligesom Blikkenslager
F. V. Meyer i Aalborg og hans Søn Fritz Meyer i Kjø-
benbavn. Af Kandestøberne skulle A. C. Dahlgreen og
Hans Høy nævnes.
Vende vi os nu til Gjørtierne, da møde vi atter her
Navnet Dalhoff. J. B. Dalhoffs ældre Broder Knud
Piesner Dalhoff, der døde tidligt, var en i sit Fag ud­
mærket duelig Mand, og hos ham er den yngre Broder
Herløv Dalhoff uddannet, men ved Siden af disse Brødre
skal ogsaa nævnes Gjørtier Lochte, der sammen med
Knud Dalhoff udførte ikke faa Gjenstande til Kristians-