KunstindustrielleFrembringelserPortrætter

— 84 —

Forventninger imødesete Sættemaskine er efter Op

finderens Død (1861) kun bleven meget lidt benyttet. —

En særlig Art Trykning, som bar faaet nogen Betydning

herhjemme, er ophøjet Trykning (Relieftrykning) for

Blinde. Blindeinstitutet har et Trykkeri til Fremstilling

af saadanne Arbejder, og Firmaet

Ridsen & Lydiche

har

nu ogsaa oprettet et saadant.

I Aarhundredets Begyndelse bleve de Bøger, som

skulde forsynes med Illustrationer, i Reglen udstyrede

med Kobberstik, men da den illustrerede Presse be

gyndte at henvende sig til det store Publikum, blev

dette for kostbart. Den 28de August 1834 udkom første

Numer af

Dansk Penning Magasin

, og samtidig saa

godt som indførte

A. Flinch

Træsnittet hos os. Han

samlede hurtigt en Elevskare om sig t. Ex.

H. C. Henne-

berg

A. Kittendorf

J. P. Aagaard

C. P. Rothweiler

Fl., og Xylografien blev snart søgt, men som karak

teristisk for de Vanskeligheder, der vare at overvinde,

skal her gjøres opmærksom paa, at af Trykkefriheds-

Selskabets Kalender for 1844 er et Ark med et Portræt

i Træsnit ikke trykt sammesteds som den øvrige Bog.

Denne er trykt i det

Schultzske

Bogtrykkeri, men det

enkelte Ark er „som Følge af de særegne Vanskelig

heder, hvormed det er forbundet at aftrykke Træsnit med

Hurtigpresse,“ udført i

Bianco Lunos

Bogtrykkeri. Nu

tiden er forlængst ude over disse Vanskeligheder, hvad

Illustreret Tidende

, der fra Oktober 1859 hver Uge er

udgaaét fra det

Thieleske

Bogtrykkeri, forlængst har vist,

ikke at tale om det af Xylograf

F. Hendriksen

i 1877

stiftede smagfulde Ugeblad

Ude og hjemme.

Fordi Xylografien har vundet Anerkj endelse, er man

dog ikke bleven staaende ved den; man har søgt andre

og da navnlig endnu billigere Illustrationsmaader; og i

saa Henseende kan det mærkes, at Litografien har været

kjendt her i Landet fra 1811. Tliyringeren

Heinrich

Wenzler

indførte den her, men Stort kom der ikke ud