KunstindustrielleFrembringelserPortrætter

87 / 156

— 86 —
Ferslews og Budtz-Mullers Fotolitografi nævnes og L.
V. Pachts Heliotypi. —Ved Udstillingen i 1840 udstilledes
ingen Daguerreotypier, men i 1844 saas saadanne fra
„Daguerreotypist" M. Alstrup og Urmager Georg Schou.
1848 udstillede J. Wenninger Daguerreotypier ved den
aarlige Udstilling paa Charlottenborg.
Hvad der frembringes ad fotografisk Vej, er intet
Kunstarbejde, men den herved muligblevne mekaniske
Gjenfremstilling af Kunstværker har i høj Grad virket
til at udbrede Kunstsans, og Danmarks Kunstindustri
har selvfølgelig- vidst at høste Gavn heraf, saa meget
mere som Jordbunden ikke var uforberedt. Som alle­
rede tidligere fremhævet (ovfr. S. 6), have kjøbenhavnske
Snedkere i 1837 oprettet en Forening, hvis væsentligste
Virksomhed har været at give Tegneundervisning, og
Kjøbenhavns Malere have gjort noget Lignende. Det
tør sikkert antages, at der fra C. G. Hilkers Virksom­
hed som Dekorationsmaler (1830) er udstraalet Liv og
Bevægelse i Malerstanden, og det er derfor næppe uden
Forbindelse hermed, at en Del yngre Malermestre, der
vare utilfredse med den Virksomhed, Malerlavet udfol­
dede, i 1854 dannede en Forening, som i 1857 fik en
Skole for Lavets Lærlinge i Gang. Det var i al Beske­
denhed, man begyndte, men efterhaanden voxede Virk­
somheden, og Skolen, der fik stor Indflydelse paa Maler­
fagets Udvikling, vedblev, til den i 1876 overgik som en
særlig Klasse i det tekniske Selskabs Skole. Som bekjendt
er denne opstaaet i det nævnte Aar ved en Sammen­
smeltning af det i 1843 af J. Lasenius Kramp stiftede
Tekniske Institut og af den i 1868 væsentlig ved Arki­
tekt V. Iileins Bestræbelser oprettede Nye Haandvcerker-
skole. — Af Malere skal nævnes C. ./. A. Løffler , C.
Weber, E. Schmigelow og P. O. Hansen. Som særlige
fra Malerfaget udgaaede Virksomheder skal Opmærksom­
heden endnu henledes paa Bernh. Schrøders Tilvirkning
af imiteret Gyldenlæder samt paa den af S. Hambro