52 / 215
—
51
—
nogen Slags self dødt Kiød, under deris Æres, Qodses oc Embedes Forta
belse. 9. Dersom nogen Slagter eller Slagtersvend blifver befunden eller
skielligen ofverbeviises, at hafve kryst eller forderfvet nogen Bundes Lam,
som de falholde, dend skal icke alleeniste oprette Skaden, men oc straffes
paa sin Formue, som dend der uærligen handlet hafver. 10. Eenhver af
Slagterne i Lauget skal icke vere formeent til deris Nærings oc Slagteriets
Behof ofver alt her j Danmarck, at maa sig tilforhandle feede Øxsen oc
andet Qveg, hvis enhver behøfver, oc for Betaling til Kiøbs bekomme kand,
saaviit icke om Staldøxsen oc des Handling strider imod Recessen oc
Kongelige udgangne Forordninger. 11. Slagterne maa holde fiire Adel-
stefne om Aaret paa fastende Møde, paa de Tiider som j dend siette Pungt
ommeldis, udj Laugs Bisidderes Nerverelse, oc da tale med hver andre om
Laugets oc Embedets Nødtørfft oc Beste, saaoc da afrette oc slette alle hvis
Sager som icke tilforne udj de andre almindelige Laugsmøder aftalt er
/: dog Os Staden oc Magistraten sin Ret forbeholden :/ Disligeste ofverveye
ved samme Adelstefne hvad Indkiøb de hafver paa hver forn: Slags Quæg
oc Slagterfæ, at Kiøbet derefter af Magistraten ved de dertil Deputerede Mid
ler, hver Gang kunde settis, oc paa de beskickede Tafler paa Slagterboderne,
enhver til Effterretning, antegnis, hvor efter de udj Boderne, med Byens
rette Skaalpund Vegt, kunde selges oc afhendis, dog Magistraten forbehol
den efter Tiid oc Leilighed som ofvenbemelt at lade forslaa efter Indkiøbet,
hvad hver Fierding Oxekiød j Skaalepund at udselge, sig j Penge kand
strecke, paa det dend fattige Almue oc enhver maa Skiel oc Ret vederfaris,
saa oc at Slagterne kunde lefve oc vedblifve. 12. Ciaar nogen Slagter bort
af Stefne, førend hand svarer for sig, oc stander hver tilrette, som hannem
hafver til at tale, eller oc giøre Oldermanden eller Hossidderne Ulyd j
Laugets Forsamling paa Laugs Stefne eller anden Tiid, bøde Sexmarck. 13.
Slagterne skulle være eendregtelige til at holde god oc skellig Ordning
imellem deris Svenne oc Drenge, disligeste holde deris Folck till Kircke-
gang, oc Guds Ords Hørelse, oc afholde dem fra Druckenskab, Letferdighed
oc usømmelige Ord oc Tale, saa ofte saadan Forseelse skeer oc begaais;
I Synderlighed om nogen Karl som er sin Hosbonds Penge betroed, oc Hos-
bonden fornemmer oc kand beviise, at hand giør ham Utroskab med Drick
oc Dobbel, inden eller uden Byen, skal dend eller de derfore alvorligen
straffes, som vedbør, oc derforuden Tienneren stande sin Hosbonde til rette,
efter Forseelsens Beskaffenhed. 14. Underleyer nogen Slagter andens
Svend, førend hans Stefne er ude oc forløben, bøde sex Daler; Men dersom
nogen Svend eller Dreng forløber sin Hossbond oc Tienniste førend rette
Stefne Tiid, eller hans Lære Aar er ude, skal paagribes oc straffes efter
Kongelige allernaadigste udstedde Forordning. 15. Anstiller nogen Slagter
svend sig motvillig oc forløber sin Hosbond førend rette Stefne Tiid er ude
oc hand hafver med hannem afklaret, for hvis dennem imellem vaar oc
blifver lovligen adskilte, eller oc befindes siden at gange paa sin egen
Haand, oc ej agter sig een anden Hosbond at tage, mens lade sig bruge til