Previous Page  78 / 215 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 78 / 215 Next Page
Page Background

— 11 —

holde sig deres Anordning og Takst efterrettelig. Desuden skulde alle

Underskriverne betale 100 Rdl. til de fattige, enhver lige meget, men

Oldermanden dobbelt, og han skulde tillige afsættes. Koncipisten skulde

Magistraten irettesætte skarpt, og endelig skulde den første, som blev

grebet i tre Gange at overskride Taksten, uden al Naade have sin

Laugsrettighed forbrudt.

Affæren endte saaledes med et eklatant Nederlag for Slagterlauget.

Det var jo unægtelig ogsaa en noget nær halsløs Gerning, det havde

indladt sig paa ved at kritisere Øvrigheden, og Straffen maatte og

skulde følge. Sagen er imidlertid meget interessant for Laugets Histo­

rie, ikke blot fordi den viser os den bitre Kamp om Kødtaksten i et

skarpt og grelt Lys, men ogsaa fordi den viser os et nyt Eksempel paa

det ubrydelige Sammenhold, det prægtige Kammeratskab, der altid har

hersket indenfor det gamle Laug.

Vi kan ikke forlade dette Tidsrum uden nogle yderligere Bemærk­

ninger om Frislagterne og om de mange upriviligerede Personer, der

gjorde Laugsslagterne saa stærkt et Indpas i deres Næring, nemlig

Bønhaser og Fuskere.

F r i s l a g t e r n e skulde kunne slagte, og de var i Følge deres Pri­

vilegium forpligtede til at holde godt Kød til Salgs for billigere Pris end

Laugsslagterne, men dermed er ogsaa alt sagt. Forskellen paa Laugs-

slagternes og Frislagternes Byrder falder stærkt i Øjnene. Medens de

første tyngedes af alle de Pligter og Byrder, som hvilede paa de fast

bosiddende, næringsdrivende Borgere, havde de andre kun faa, og disse

tog de sig let. 1718 beklager Lauget sig over Frislagterne, der løb fra

Hus til Hus med deres Varer i Stedet for at blive ved deres Stader og

ikke opfyldte deres Pligt til at give bedre Køb end Laugsslagterne, og

Lauget siger, at om dette skal blive ved, maa dets Medlemmer give

Afkald paa at indkøbe Kvæg paa Landet og lukke deres Boder, hvilket

en Del af de yngste allerede havde maattet gøre, eftersom de købte

gode Varer, der var i høj Pris, medens Frislagterne købte ringe Kvæg.

1 en Indberetning af 12. April 1722 afslører Politimesteren i klare Ord,

hvad Frislagterne virkelig var for Folk, idet han siger: »Disse anord­

nede Frislagtere er Stakler, har ingen Forskud at giøre, tager Soldater

i med sig, sælger meget slet Kiød, holder sig ikke altid efter Taksten.

Gud ved, hvad Slags Kiød de undertiden sælger, hvorved Staden kunde

befænges! Saadan syg Ko kan de købe for

2

Rdl. og sælge Kiødet for

af en Oxe og vinde saaledes mere derpaa, end en ærlig Laugsslagter