79 / 215
—
78
—
paa 10 Stude kan profitere.« Politimesteren indberetter samtidig, at han
Dagen før har faaet forevist en raadden Lunge af en Ko, der var slagtet
den næstforegaaende Dag for at sælges. En Frislagter sidder i Arrest
huset og afventer sin Dom for at have stjaalet en Okse. Efter disse
Udtalelser af Politimesteren undrer det ikke, at han udbryder i følgen
de ærlige og velmente Hjertesuk: »Thi var det at ønske for Stadens
Sundhed, at de mistænkte og Stodder-Frislagtere blev afskaffede«,
men desværre var der ingen Lydhørhed paa højeste Sted for dette
Ønske, der faldt saa nøje sammen med Laugsslagternes.
Politimester Ernst var forøvrigt en Mand, der paa mange Maader
var forud for sin Tid. Saaledes slaar han i den heromhandlede Ind
beretning til Lyd for Indretningen af et Slagtehus bygget paa Stolper
over rindende Vand, der kunde bortføre Urenligheden, en Tanke, der
først dukker op paany i Aarhundredets Slutning.
Mod B ø n h a s e r og F u s k e r e førte Lauget saavel i dette Tids
rum som senere en bitter Kamp, og det støttedes heri af Myndigheder
ne, men hverken disse eller Lauget formaaede at forhindre Uvæsenet.
De værste til at gaa samtlige Laug i Næringen var militære Per
soner. Det var jo i de hvervede Troppers Tid, og Solden forslog kun
lidt, navnlig naar ogsaa Koner og Børn skulde ernæres. I Laugsartik-
lerne havde Laugene faaet Tilladelse til at antaste Personer, der ikke
havde Borgerskab eller var indskrevne som Mestre i et Laug, men til
trods herfor holdt Svende og Drenge paa deres Haandværk. Laugene
synes imidlertid at have fortolket disse Bestemmelser ret vidtgaaende,
thi ved Forordning af 2. Maj 1685 indskærpedes det, at Laugene var
uberettigede til at forhindre Kongens Sø- og Tøjhusfolk samt Arbejdere
ved Holmen og Marinere i at ernære sig ved det Arbejde, som de selv
eller deres Hustruer kunde udføre, men de maatte kun arbejde for sig
selv eller deres Kammerater, ikke for Kongens Betjente eller for Bor
gere i Byen. Laugene vedblev dog at lægge disse Smaahaandværkere
Hindringer i Vejen, og, for at stoppe Laugene heri, udkom 9. Marts 1689
et Reskript, der forbød dem fremtidig paa egen Haand at inkvirere
efter Bønhaser. De skulde nu i Forvejen meddele Politimesteren,
naar de vilde foretage Inkvisitioner, og han skulde da lade en
af sine Betjente ledsage Oldermanden for at paase, at Forord
ningen af 1682 iagttoges. En ny Forordning af 29. December
1732 gav de ved den foretagne Hærreduktion afskedigede Ryt
tere og Dragoner samt Underofficerer og menige af Artilleriet,