52 / 65
Kracks materiale og kommissionens vurderinger - der
fuldendtes i slutningen af
1866
- blev derefter "bearbejdet un
der Stadskonduktørens Ledelse og Instruktion".
Der kom imidlertid ikke noget ud af det hele. Om det
te og foranstående - herunder citatet - henvises til skattedi
rektør P. Molde: Københavns Skattevæsen 1862-1912 i Kbhvns.
hist. Médd. bind III side 975. -
Da det efterhånden havde vist sig nødvendigt at dele
nogle af byens rodemesterdistrikter i to eller flere, og da
stadskonduktør Kraek forudså, at det inden længe ville blive
nødvendigt at foretage adskillige yderligere delinger, foreslog
han i
1871
magistraten at opdele byens forskellige kvarterer i
45 "Roder" og at give dem særskilte navne.
Benævnelsen Rode havde han hentet fra den tidligere
kvarterbetegnelse "Rodemaal", hvorfra benævnelsen Rodemester
utvivlsomt stammer.
Krack havde vist de foreslåede Roders begrænsning på
et kort, og foreslået benævnelser, som de stadig kendte: Nico
lai, Gammelholms, Blaagaards Rode o.s.v. Han mente i øvrigt, at
rodebenævnelsen efterhånden ville medføre, at kvarterbetegnel
sen ville falde bort, dette er dog ikke sket.
Den
2 7
. januar
1872
blev der stadfæstet en særlig
hegnslov for København, og Ifølge denne skulle der gælde sær
lig strenge regler med hensyn til hegnenes beskaffenhed inden
for voldene, samt udenfor disse i det omfang kommunalbestyrel
sen måtte bestemme.
Magistraten anmodede herefter stadskonduktøren om at
fremsætte forslag om udstrækningen af dette område, og denne
angav da på et kort med en rød farve de grunde - og i visse
tilfælde i hvilken dybde - der efter hans mening burde under
kastes de strengere regler, og han bilagde tillige indstillin
gen en fortegnelse over de pågældende ejendomme.
Kracks forslag blev vedtaget af borgerrepræsentatio
nen
1 1
. marts
1872
, 7°' og det vedtoges tillige, at lade magi-
71)
straten udstede rådstueplakat derom , samt at lade autori
sere et kort, der skulle ligge til eftersyn hos stadskonduktø
ren .
En revision af området skulle fremtidig foretages
hvert år; men dette blev dog i
1887
efter indstilling af stads
konduktøren ændret til hvert femte år ^2). Disse revisioner