StadskonduktørembedetsOpgaverGennemTiderne

Selvom cle praktiserende landinspektører bibeholdt

deres praksisret i de indlemmede distrikter, ligesom landbrugs

ministeriets matrikelkontor fortsat var distrikternes matrikel

myndighed, så gav de matrikulære ændringer indenfor områderne

dog stadskonduktøren en ikke helt ringe arbejdsforøgelse.

Fremsendelsen af udstykningssagerne til landbrugsmini

steriet skulle nemlig nu foregå gennem Københavns magistrat ^"0,

og dette praktiseredes på den måde, at sagerne af landinspektø

rerne tilsendtes stadskonduktøren. Denne foretog så en nærmere

undersøgelse bl.a. med hensyn til nødvendig vejadgang, nødvendi

ge vejudlæg og overensstemmelse med tidligere fastsatte mål, for

såvel hovedejendommen, som tilgrænsende naboejendomme.

Det skulle tillige påses, at byggelovens bestemmelser

var overholdt, og stadskonduktøren sendte derfor alle sager ved

rørende bebyggede ejendomme til høring i bygningskommissionen og

i visse tilfælde til høring i magistratens 4. afdeling.

Forsåvidt en sag gav anledning til indvendinger, søg

tes eventuelle mangler bragt i orden eller sagen omarbejdet ved

henvendelse til den pågældende landinspektør. Hvor dette rent

undtagelsesvis ikke lykkedes, blev bemærkningerne til sagen på

tegnet den følgeskrivelse, hvormed sagen fremse.ndtes til land

brugsministeriet. Skrivelsen blev underskrevet af borgmeste-

x ' i

ren og paraferet af den fuldmægtig hos stadskonduktøren, hvor

under disse sager sorterede.

Ministeriet fremsendte sine udstykningsapprobationer

til magistraten, som så ved stadskonduktørens foranstaltning

kommuniceredes den pågældende landinspektør, underskrevet og pa

raferet som ovenfor anført. På samme måde behandledes, de yderst

få nægtelser.

Ved udstykningssagerne skulle landinspektørerne, ud

over det normale parcelkort, vedlægge et særligt kort til stads-

konduktøren forsynet med så mange mål, at parcellen kunne kon

strueres af disse, ligesom arealet skulle være påført. Tillige

skulle alle offentlige og private veje, der førte over eller til

parcellen være indtegnet med angivelse af vejbredden. Ved bebyg

gede parceller, samt hvor et nyt skel var beliggende i nærheden

af bygninger på hovedejendommen skulle alle - savel, færdige som

påbegyndte - bygninger være angivet ved beliggenhed og længde -

og breddemål. -

Indtil juni 1917 borgmesteren for 2. afdeling, derefter borg

mesteren for 4. afdeling.

-• 51 -