249 / 598
Lov om Indfødsret.
1115
1925.
§ 5.
Dansk Indfødsret tabes af den, som bliver Stats- 18April,
borger i et andet Land. For den, der bor her i Riget, indtræder Nr. 123.
Tabet, saafremt vedkommende ved Fødselen har erhvervet
dansk Indfødsret, først, naar han flytter ud af Riget.
§ 6. Dansk Mand og dansk ugift Kvinde, som er født
i Udlandet og aldrig har boet her i Riget, taber sin danske
Indfødsret ved sit fyldte 22de Aar. Det kan dog ved kgl.
Resolution bevilges, at den paagældende bevarer sin Ind
fødsret.
Den, som har aftjent dansk Værnepligt eller opholdt
sig i Danmark for sin Uddannelses Skyld eller i øvrigt under
Forhold, som tyder paa Samhørighed med Danmark, anses
ved Anvendelsen af denne Paragraf at have boet i Danmark.
Naar en Mand taber sin danske Indfødsret efter denne
Paragraf, taber ogsaa hans Hustru og Ægtebørn dansk
Indfødsret. Tilsvarende Regel gælder i Forholdet mellem
en Kvinde og hendes udenfor Ægteskab fødte Barn.
§
7
-
Den, som er eller som ønsker at blive fremmed
Statsborger, kan ved kgl. Resolution løses fra sit statsborger
lige Forhold til Danmark. Løsningen sker i det sidste Til
fælde paa Betingelse af, at Ansøgeren inden en vis Frist
bliver Statsborger i et andet Land.
§
8
.
De Kvinder, som ved Lovens Ikrafttræden har
tabt dansk Indfødsret ved at indgaa Ægteskab med en Mand,
der ikke har dansk Indfødsret, faar efter derom overfor
Indenrigsministeriet fremsat Begæring Indfødsret, saafremt
de ved Fødselen har erhvervet dansk Indfødsret samt efter
Ægteskabets Indgaaelse stedse har boet her i Riget. Flytter
de ud af Riget, taber de dansk Indfødsret.
Lovens § 6 medfører kun Tab af Indfødsret for saadanne
Personer, der opnaar 22 Aars Alderen senere end 3 Aars
Dagen efter denne Lovs Ikrafttræden, samt for saadanne
Personers Hustruer og Børn.
I øvrigt kommer Lovens Bestemmelser til Anvendelse,
saafremt det Forhold, der begrunder Erhvervelse eller For
tabelse af Indfødsret, ligger efter Lovens Ikrafttræden.
71*