253 / 598
Lov om Hundeafgift.
1119
1925.
Anmeldelse ikke er foreskrevet, paa det Tidspunkt, da 1S April.
Fristen, hvis den gjaldt, vilde udløbe. Afgiften erlægges Nr. 127.
under eet for hele det paagældende Regnskabsaar; den kan
ikke fordres opkrævet. Politiet og Sognefogeden kan, naar
Afgiftens Størrelse er afhængig af Hundens Højde, fordre
Hunden fremstillet for sig, saaledes at der, hvis denne For
dring ikke efterkommes, bliver at svare Afgift som for en
stor Hund.
Hvis en afgiftspligtig Hund i Regnskabsaarets Løb
overflyttes til en anden Kommune, bliver der ikke at svare
nogen Afgift af Hunden paa det nye Sted for det paagæl
dende Regnskabsaar.
Indtræder Pligten til at svare Afgift i Regnskabsaarets
sidste Halvdel, svares der for det paagældende Aar kun Halv
delen af Afgiften.
§ 9.
Justitsministeren kan udfærdige nærmere Bestem
melser om Oppebørsel af Hundeafgiften.
§
10
.
Saafremt skyldig Hundeafgift ikke fuldstændig
kan erholdes ved Udpantning, kan Hunden ved Politiets
eller Sognefogdens Foranstaltning aflives paa Kommunens
Bekostning.
§ 11 Det er forbudt at holde Hund paa Steder, hvor
der ikke er Beboelse, saasom i Kolonihaver, medmindre
Politiet meddeler Tilladelse dertil. Saadan Tilladelse kan
kun gives, naar der skønnes at være Sikkerhed for, at Hun
den vil blive passet forsvarligt, og Tilladelsen kan til enhver
Tid tilbagetages.
§ 12. Overtrædelse af Bestemmelserne i §§ 1 og 11
straffes med Bøde indtil 100 Kr.
§ 13- Den, der holder løsgaaende Hunde, er ansvarlig
for, at disse ikke bider sagesløse Personer, sønderriver deres
Klæder eller paa anden Maade foraarsager dem Skade.
Forulempes nogen paa en af de nævnte Maader af en Hund
uden selv at være Skyld deri, anses Besidderen med Bøde
indtil 100 Kr., hvorhos han er pligtig at erstatte den Skade,
Hunden maatte have foraarsaget, for saa vidt Skaden lader
sig erstatte med Penge, og til at udrede Godtgørelse for Svie