459 / 598
Skr. ang. Refusion.
paagældende, fordi den i § 7 i Lov Nr. 131 af 27. Maj 1908 28 Nov.
foreskrevne Fremgangsmaade ikke er iagttaget, og at der
formentlig savnes Hjemmel til at betragte et forskudsvis
udredet Bidrag som Fattighjælp for Alimentanten, naar
denne Fremgangsmaade ikke er iagttaget.
Under Hensyn hertil har Magistraten paany forelagt
Indenrigsministeriet Sagen, og Indenrigsministeriet har der
efter udbedt sig en fornyet Udtalelse fra Justitsministeriet.
Bemeldte Ministerium har derefter udtalt, at den af
Magistraten hævdede Opfattelse er i Overensstemmelse med
den af Indenrigsministeriet med Justitsministeriets Til
trædelse tidligere fulgte Praksis, men at denne Praksis
senere er bleven ændret, idet man i en Række Tilfælde, i
hvilke det skyldes særlige undskyldende Omstændigheder, at
Bidraget ikke er bleven afkrævet den bidragspligtiges For-
sørgelseskommune, forinden Udpantnings- og Afsoningsretten
var bortfaldet, har paalagt vedkommende Forsørgelseskom-
mune Refusion, uanset at Retten til Udpantning og Afsoning
var forældet, samt at Justitsministeriet efter paany at have
taget Spørgsmaalet under Overvejelse maa formene, at det
vil være rettest at vende tilbage til den tidligere fulgte
Praksis, saaledes at et forskudsvis udredet Bidrag ikke skal
kunne forlanges refunderet af Alimentantens Forsørgelses-
kommune, naar Reglerne i Lovens § 7 ikke er iagttagne,
og Bidraget saaledes ikke har faaet Fattighjælps Virkning
for den paagældende, idet Ministeriet til Støtte herfor har
paapeget,
dels
at Bidraget formentlig ikke kan blive Fattig
hjælp for Alimentanten, medmindre Reglerne i Lovens § 7
er iagttagne, og at det af Hensyn til Kommunernes Stilling
maa anses betænkeligt at statuere RefusionSpligt for for*
skudsvis udredede Bidrag, der ikke har Fattighjælps Virk
ning for Alimentanten, og for hvilke det for Kommunerne
vigtige Tvangsmiddel Afsoning er gaaet tabt,
dels
at der
ved denne Praksis skabes Mulighed for Tilvejebringelsen af
større Fasthed og Ensartethed i Afgørelserne, end naar
det skal afhænge af et Skøn over Forholdene i hvert enkelt
Tilfælde, om der har foreligget særlige Omstændigheder, der