206 / 646
ligt er den samme som den Bastion, der blev sat op
uden for Farveriet 1615, og som ses paa Billedet i Pon-
toppidans Origines Hafnienses af København 1618, og
paa hvilken der ca. 1620/21 sattes en Mølle fra Neder
landene. Den synes ogsaa antydet paa Kortet over Kø
benhavn 1660. Efter en ikke lang og, som det synes,
aaben Strækning fulgte, hvad der findes kaldt Det halve
Bolværk ved Dronningens Have, som paa Kortet af
1660 ses at have ligget ud imod det aabne Vand ved
Stadsgravens Udløb, omtrent i Nærheden af det Sted,
hvor Prinsens Palæ nu er. Det maa have været mod
dette Værk og de nærmest ved dette liggende foran
nævnte Værker, at det voldsomme Angreb den 10./11.
Febr. 1659, der er mindet i Navnet Stormgade, særlig
var rettet. Det var bestykket med 1 12-Pds. og 4 6-Pds.
Jærnkanoner, samt 4 6-Pds. Malmkanoner og et Par
Morterer. Efter dette fulgte en Kurtine til Vesterports
Bolværk, der indbefattede Vesterport, som da laa ved
Enden af Vestergade.
Alle disse Værker, undtagen Batterierne ved Tøj
huset, sløjfedes, da omtrent 1670 det aabne Vand paa
Nordvestsiden af Slotsholmen opfyldtes, kun den nuvæ
rende Frederiksholms Kanal blev tilbage, og det nye
Kvarter ved Stormgade, Ny Vestergade og Ny Kongens
gade opstod. Kort derefter omgaves dette med en ny
Vold, den, som stod til Midten af det 19. Aarhundrede
med 3 Bastioner, Rysenstens, Holcks og Gyldenløves.
Foruden de nys nævnte Steder fandtes der i Belej
ringens Tid ogsaa nogle Værker ved Toldboden. Der
nævnes som bestykkede Dæmningen ved Toldboden og
Batteriet næst Toldboden. Naar det findes angivet, at
Toldboden alt 1630 flyttedes til sit nuværende Sted, er
dette næppe rigtigt. Det er oplyst, at da Christian IV
1626 begyndte Anlæget af den saakaldte Bygning ved
Set. Anne, indbefattede denne den nye Toldbod og
200
Skydninger uden fjendtlige Formaal i og ved København