209 / 646
delse, og selve Batteriet fik en Omdannelse, synes det,
1703 og 1765. 1756 befaledes, at Artillerikorpset aarlig
skulde ekserceres i Skydning med Kanoner og Bombe
kastning. Som det synes, skulde der dog hver Gang be
vilges den fornødne Ammunition. 1794 forøgedes Ekser
cerpladsen med en Gaards Jorder i Sundbyvester, ogsaa
for at udvide Skydebanen. Folkene i denne By fik 1799
tillagt en Del af Sundbyøster Oredrev, og skønt det viste
sig, at de ved at indhegne denne Del var gaaet Skyde
banen 70 til 80 Alen for nær, fik de dog Ret til at be
holde Græsningen ogsaa paa den afstaaede Gaards Jor
der. Allerede 1784 var det blevet paalagt Beboerne paa
Amager at aflevere mod Godtgørelse de Kugler, som de
samlede op. Det viste sig ved en Undersøgelse, at de
havde gjort dette, og at der ikke hos dem fandtes Kug
ler undtagen dem, som enkelte Beboere fra ældgammel
Tid havde staaende oven paa Hjørnerne af deres Skor
stene.
Især i det 19. Aarhundrede foregik her mange Skyd
ninger og Øvelser i Belejringsarbejder udenfor Batteriet,
medens Feltartilleriets Skydeøvelser foregik paa selve
Fælleden. Der anlagdes saaledes 1827 og følgende Aar
et stort Værk Frederiksgave med 4 Halvmaaner, hvilket
Værk man mente endog kunde have Betydning for Kø
benhavns Forsvar. Dette frafaldt man dog snart, og der
blev givet Befaling til at underminere alle dets 4 Ba
stioner. Især 1829 foretoges der store Øvelser ved
dette Værk, og i 1830 Øvelser i Batteribygning i
sand Størrelse til Instruktion for Prins Frederik (den
senere Frederik VII). Ogsaa ved Øvelserne i Artilleriets
Skydekursus, der kom i Gang ca. 1871, men atter ophørte
efter en Del Aars Forløb, spillede Gøttgens Batteri, der
i den Tid kaldtes og endnu kaldes det faste Batteri, en
betydelig Rolle1).
9 I Aarene m ellem om trent 1820 og 1836 afbræ ndte A rtilleriet
Skydninger uden fjendtlige Formaal
i
og ved København
203