308 / 646
302
Johan Johansen Holleuder
kun Snaren ved at svare: »Nej, jeg er nylig kommen
hjem fra Ostindien«. Saaledes red han dog den Storm
af. En anden Vanskelighed ved hans Spejderforetagende
var, at hans overordnede let kunde nære en vis Mis
tillid til hans Forhold til de ham betroede ret store
Pengemidler, som Hvervet krævede, og hvormed der
vanskelig kunde føres Kontrol. Det er vel i Følelsen
heraf, at han i en Rapport til Storkansleren linder sig
foranlediget til at bruge saa kraftigt et Udtryk som
dette: »Jeg har min Salighed haft de svenske Baads-
folk om Bord og givet dem Penge«. Saa maatte man
da tro ham.
Det maa have været store Dage for Hollender, da
han pløjede Bølgerne og kunde befale over en kgl. Sø
officer, men Stillingen var jo kun ganske midlertidig
og svandt hurtig bort for ham. Han maatte da prøve
at drage Nytte af de højtformaaende Mænd, som han
i den Tid var kommen i Berøring med, saa at han ved
deres Hjælp kunde opnaa en god Plads i Samfundet.
Han tænkte saaledes paa Embedet som Translatør ved
Øresundstolden i Helsingør, uagtet han kunde sige sig.
selv, at hans Mangel paa Kændskab til udenlandske
Sprog, f. Eks. Russisk, maatte betage ham alt Haab
om dette Ønskes Opfyldelse. Det var et mere opnaae-
ligt Maal, han satte sig, da han søgte om Bestillingen
som Fiskal ved Søetaten, der var blevet ledig ved
Mikkel Mikkelsens Indtrædelse i aktiv Tjeneste som Sø
officer. Udsigterne var gode for ‘Hollender; han mente
at have Groskanslerens gunstige »Promisse« om dennes
Intercession, og selv havde han jo vikarieret i samme
Embede og var altsaa kvalificeret. Baade i April og
Maj nærede han godt Haab, men Skuffelsen blev desto
større, da han omsider erfarede, at Ove Schielderup
(21. Maj) havde faaet Pladsen. Næste Aars 26. Septbr.
maatte Hollender atter prøve sin Lykke. I en Ansøg-