Johan Johansen Hollender
299
Følge deres Oprindelse hverken kunde være paalidelige
eller fuldstændige. Men hans Sendelse havde ogsaa et
langt vigtigere Formaal. Som bekændt havde det været
Generaladmiral Jens Juels Tanke øjeblikkelig ved Fjendt
lighedernes Begyndelse at angribe Carlskrona og ved
Brandere at ødelægge den der liggende svenske Flaade.
Dette maatte allerførst ske, for at den danske Flaade
kunde operere uhindret i Østersøen, thi, som han skri
ver 24. April, »jeg for min Person holder det aldrig at
være (til) Eders kgl. Majestæts Tjeneste at gaa højere
norden med Flaaden, end Carlskrone er, saa længe de
svenske ligger med deres Flaade i Carlskrone, paa det
de svenske ikke skal komme mellem Ed. Maj.s Skibe
og Lande«. — Hollender har aabenbart faaet Paalæg
om særlig at udspejde Carlskronas Befæstning, eftersom
han melder hjem, at denne Krigshavns Forter kan ind
tages af kun 2000 Musketerer, og at der »sandelig« er
god Gelegenhed til uden nogen Mands Forlust at be
mægtige sig de 2 smaa Insuler der, Aspøen og Tord
øen, thi saa var den svenske Flaade med det samme
ruineret. Men ogsaa denne Flaades Ødelæggelse som et
selvstændigt Foretagende havde Hollenders Udsendelse
til Maal. Han fik samlet en Del skaanske og bleking-
ske Mænd, der lovede ham deres Bistand derved; saa-
ledes en Højbaadsmand Ole Andersen, der snart skulde
ombord paa det store svenske Orlogsskib Carolus, en
afsat Herredsfoged Christoffer Hansen i Melby, en Raad-
mand , Jyden Anders Æbeltoft o. fl. Endvidere omtr.
30 dansksindede blekingske Matroser og forhaabentlig
flere, som senere skulde besætte de svenske Orlogs
skibe. Alle disse var villige til at fremme hans »Begæ
ring«, som i øvrigt hans Rapporter omtaler paa en
hemmelighedsfuld Maade. Saa meget fremgaar dog af
hans Ytringer, at det gjaldt om »at komme Ild paa
den svenske Flaade« ved Hjælp af nogle smaa »Instru