302 / 646
296
Johan Johansen Hollender
14. Oktbr. den lykkelige. — Da dette altsaa »mislin-
gede« for ham, indkom han n. A. 16. og 22. Avg. med
to nye Ansøgninger. Heri beder han om de 1200 Dir.,
som han mener Kongen skylder ham i Ridefoged-Løn,
og de 800, han havde ydet Kongen som Laan; men
hvis Kongen ikke skulde behage at afgøre disse 2 Po
ster, vil han nøjes med Afregningen af Lønnen som
Søprovianteringsmester; lian »formoder« nemlig, at
disse 20 Dir. om Maaneden kontinuerer fra 1689 og
derefter fremdeles, indtil det Tidspunkt, da han kunde
blive aflagt med et andet Stykke Brød. Han mener, at
Kongen selv har givet ham et mundtligt Løfte om, at
han nok skulde blive hjulpet, og har henvist ham til
Generalkommissariatet derom. Atter kommer han til
bage til sin store »Armod og miseria« og sine tidligere
Krigsbedrifter. Han klager over, at de Attester, hvor
med han kunde dokumentere sine Ords og Fordringers
Rigtighed, og som henlaa paa Rentekamret hos Assessor
Niels Leth, ikke var til at faa udleverede, hvor meget
han end søgte derom. — Et enkelt Vidnesbyrd kan
han dog producere; det er den tidligere omtal le Anbe
faling fra Andreas Fuchs, nu Generalmajor, til Ober-
rentemester Chr. Sigfr. von Piessen; den foreligger
ganske vist kun i Afskrift, men, som det synes, med
Fuchs’es egenhændige Underskrift. »Monsieur Hollån-
der« har bedet om en Rekommendation, og Fuchs har
ikke kunnet nægte ham den, da hans Samvittighed til
skyndede ham selv dertil, og Vidnesbyrdet kun er 'over
ensstemmende med Sandheden. Det vilde være en stor
Synd, om man lod en Mand »crepere«, der havde vist
saa megen Troskab mod Kongen. Derfor anbefales han
paa det bedste til Piessens Bevaagenhed. Men denne An
befaling, som er dateret Rendsborg 7. April 1694, synes
ikke at have gjort den ventede Virkning, i det mindste
ikke straks.