292
Johan Johansen Hollender
hør i den Anledning. Værst var det, at dette Opsyn let
kunde føre til Sammenstød mellem ham og Viceadmiral
Ivar Hoppe, som 1682 havde faaet Inspektionen over
draget over Kongens Søfolk i Nyboder samt over Hu
sene der og disses Reparation. Naar nu Hollender paa
egen Haand forligte Sager mellem Kvindfolk, der ofte
angik blot rene Bagateller, blev Hoppe »utaalmodig og
fortørnet« over dette formentlige Indgreb i hans Rettig
heder. Den Draabe, som synes at have faaet Bægeret
til at flyde over for Hollender, var en Sag mellem et
uenigt Ægtepar i Bjørnegade, som Holmens Provst havde
anmodet ham om at tage sig af; skønt det var aldeles
klart, at Konen var fordrukken og ikke kunde holde
Fred med nogen, tog Hoppe alligevel hendes Parti.
Hollender mente i den Anledning sig nødsaget til at
forespørge hos sin høje Øvrighed, om ikke Hoppe
alene havde at tilsé Nyboders Reparation, saa at Sager
0111
Klammeri og deslige med Rette henhørte under
»Justitsen«, som Hollender jo betjente. Hvorledes dette
Spørgsmaal blev afgjort, vides ikke; men Forholdet
mellem de to Myndigheder blev ikke bedre i Hollen-
ders korte Regeringstid og skulde kun blive forværret
ved et Tilbud, som han havde indgivet om ogsaa at
ville besørge Tilsynet med Bodernes Reparation, hvilket
han vilde føre for 100 Dir., medens Hoppe fik hele 50
Dir. mere derfor.
Men selv som Justitsens Repræsentant kunde Hol
lender ogsaa blive »utaalmodig« og komme i en krigersk
Stemning. Det fik Prokurator Christian Jacobsen at føle
i Juli Maaned.
Da de traf hinanden paa et svensk
Skib, brød Fiskalen hans Kaarde i Stykker; Scenen
forlagdes vel til Kongens Chaluppe, men dér vankede
Skældsord og Ørefigen; paa Toldbodbroen fik Prokura
toren Prygl af sin egen Stok og i selve den kgl. Told
bodvagt endelig en Tilgift af »Hug og Slag«. Men dette