296 / 646
290
Johan Johansen Heilender
i sit Skjold, og arresterede ham; efter en Maaneds Fo r
løb blev han dog løsladt og kunde her hjemme berette
om 24 udrustede svenske Orlogsskibe, om Krigshavnens
Befæstning o. s. v. Samtidig havde Hollender den Ube
hagelighed, at han selv truedes med Retssag og Arrest.
Susanne, salig Skipper Rasmus Dolmers Enke, indgav
den Klage i Under-Admiralitetsretten, at Hollender uden
al Aarsag havde ombragt hendes Mand, hvilket hun
vilde bevise ved et tilvejebragt Tingsvidne. Men hendes
Modpart fremlagde et kgl. Beskærmelsesbrev af 17. Juli
og erklærede at ville føre Kontravidner; det var netop
Skipperen, som havde overfaldet ham, baade i hans
Hus og paa Gaden, med Skældsord, Hug og Haardræt,
hvorfor Hollender til Forsvar kun vilde slaa Angriberen
over venstre Skulder med Kaarden; men da Skipperen
gjorde en uheldig Bevægelse i det samme, skete Ulyk
ken. Kongen pardonnerede ogsaa Drabsmanden og ud
stedte 28. Maj n. A. et nyt Lejdebrev for ham.
I de følgende Aar har han ernæret sig ved dels at
besørge Kommissioner for Søetaten, dels at optræde
som Leverandør. Saaledes i det mindste fra 1685. I
Juli er han sendt til Assens med 1200 Dir. for at købe
Planker til Marinen; men da han udeblev temmelig
længe, blev Kommissariatsherrerne urolige og spurgte
hans Hustru, hvor han dog blev af. Svaret, han sendte,
forsikrer, at Skibet skal blive fuldtladet med gode Plan
ker om to Dage, og at han nok skal gøre Rede for
Pengene, da han ikke vil forspilde Ekscellensernes
Naade selv ved den mindste Ting; men Kollegiet maa
endelig tilkændegive hans Hustru, at det ikke er fortør
net over Udeblivelsen, for at denne ikke skal »beklikke
en fattig Hustru og smaa umyndige Børn«. Næste Aar
omtaler han en Leverance til Søetaten paa 2300 Dir. —
Men det var ellers slemme Aar for ham. Det vrimler
med Sagsanlæg imod ham for Vekselgæld, anden Gæld,