293 / 646
Johan Johansen Hollender
2 8 7
cerer og 500 Musketerer til at dagtinge, hvorved ikke
blot Skansen, men ogsaa to nybygte Fregatter (»Victo
ria« og »Carlshavn«), 300 store Bomber, 4000 Haand-
granater m. m. blev de danskes Bytte. Det er ikke
umuligt, at han har faaet Befaling til foreløbigt at cer-
nere dette Fæstningsværk, men det var dog ellers Ad
miral Jens Rodsten, som med nogle Landgangskompag
nier (7. Oktbr.) afgjorde Skansens Skæbne. Mere be
skeden er Hollender da ogsaa, naar han beretter, at
ban, der nu har Ophold i den skaanske Fæstning Chri-
stianstad, under denne Bys to haarde Belejringer, hvor
under ban personlig led store Tab ved baade Vens og
Fjendes Udplyndringer af Staden, dog vidste at skaffe
de danske Garnisoner dér (under Generalmajorerne Hans
Vilh. v. Meerheim og Carl Henr. v. d. Osten) Tilførsel
af den fornødne Subsistens fra Omegnens Landdistrik
ter. Ved Fæstningens endelige Erobring af de svenske
(4. Avg. 1678) slap han kun derfra under stor Livsfare
og med et blesseret Ben, — »hvilket alt er Oberstløjt
nant Andreas Füchs vitterligt«.
Fuchs, hvis Attest
endnu foreligger, véd da ogsaa at tilføje følgende nær
mere Oplysninger herom: Hollender forrettede den Gang
Tjeneste som Overofficer ved det da oprettede Borger
kompagni til Hest, og i den Egenskab viste han sig
altid vigilant paa den Post, der var anvist ham paa
Fæstningsværkerne; ligeledes indhentede ban stadig god
Kundskab om Fjenderne, saa at disse endog udsatte en
Pris paa hans Hoved. — Hollender selv paastaar end
videre, at han det foregaaende Aar havde været den
ledende ved Slagningen af den Bro over Helgeaa, som
det danske Rytteris uheldige 10 Dages Ekspedition til
Christianstad, den saakaldte Kavalkade under General
Gust. Adolf Baudissin, skulde bruge paa sit Tilbagetog.
Samme Aar drog Hollender selvtolvte »som Musketeer
i rød Kjole« ind over den svenske Grænse, fire Mil fra