288
Johan Johansen Hollender
Christianstad, og tog en fjendtlig »Post« under Oberst
Cronhjort til Fange, som han førte til Kong Christian,
der den Gang opholdt sig i Landskrone under Malmøs
Belejring; — »med mange andre Tjenester, som Hol-
lender for Vidtløftigheds Skyld ikke tør anføre«. Da
han ved alt dette havde paadraget sig de svenskes
Fjendskab, maatte han »i Armod retirere sig med Livet
fra sin Fødeegn« over paa dansk Omraade efter at have
lidt et Tab paa
8
til 16,000 Dir. Men ikke nok der
med; for hans Skyld arresteredes hans Svigerfader, der
boede i Jønkøping, og døde i Fængslet fuldstændig
ruineret; og hans Hustrus Morfader fik sin Gaard i
Melby afbrændt og døde af et Slagtilfælde. Alt dette
kom over Hollender, men kunde ganske være undgaaet,
hvis hans oprigtige danske Hjærte ikke havde tilskyn
det ham til den ovenfor skildrede patriotiske Optræden.
Hans Ord derom maa staa nogenledes til Troende,
siden han tør paaberaabe sig anbefalende Vidnesbyrd
om disse Tildragelser fra en Bække betydende Mænd
som Rentemester Henrik v. Stocken, Admiral Jens Rod
sten, Generalløjtn. Fred. v. Arenstorff, Generalmajor
Hans Fred. Lewetzoy, Oberjægermester Vine. Joak.
Hahn, Krigskommissarius Christoffer Lindenov o. fl.
Det siger sig selv, at Regeringen her hjemme har
maattet føle sig forbunden til at give denne gode Mand
nogen Belønning for hans Fortjenester eller dog nogen
Erstatning for de lidte Tab, da. han nu var uden Eksi
stensmidler.
Fuchs forsikrer i sin ovenfor omtalte
Attest og gentager det til Overflod i en Efterskrift, at
Kongen ved Hollenders Hidkomst her til Danmark har
lovet denne »Brød hele hans Levetid«. Endnu under
Krigen var han ogsaa blevet ansat som Tolder i Hel
singborg; men Forholdene viste allerede den Gang, at
det var en ganske foreløbig Ansættelse, og efter Fred
slutningen maatte han bosætte sig i København. Det