45 / 646
København i Aarene 1673—78
39
med de sædvanlige 1500, mangler der henholdsvis 936
og
12 00
Rdlr.
En helt tvivlsom Indtægt var Accisen af det ost
indiske Kompagnis Skibe. Der var sluttet den Kontrakt
med Kompagniet, at der af alle hjemkommende Skibe,
enten de var store eller smaa og uden videre Visitats af
deres Ladning, skulde betales 100 Rdlr. Der kom stadig
Skibe hjem, men der blev aldrig betalt noget, idet Di
rektørerne paastod, at denne Kontrakt var dem paatvun
get. Det hedder derfor stadig i Regnskaberne: Venter paa
Direktionens Opgørelse, eller: Pengene kommer, naar Di
rektørerne opfylder Kontrakten. Men det skete ikke i de
6
Aar, vi her beskæftiger os med.
Dernæst var Magistraten berettiget til Tiendepenge
af Arvemidler, som udførtes af Landet. Denne Indtægt
faldt jo ret uregelmæssigt, men kunde undertiden ind
bringe betydeligt. I 1676 gik en Arvepart paa 4957 Sldlr.
til Malmø, og Tiendepengene blev altsaa 495 Sldlr. I 1677
fik Magistraten 240 Sldlr. i Tiendepenge efter Apoteker
Johannes Kircbbofs Hustru, Ane Scharfenberg. I 1678
udførtes efter Enkedronningens Kok, afg. M. Jehan
Franko, 2200 Rdlr. af Riget, og der tilfaldt saaledes Magi
straten 220 Rdlr. o. s. v.
En anden betydelig Indtægt var Halvdelen af Ros
kilde Lens Afgifter. Magistraten fik ligeledes sin Part af
Sagefald og Lejermaalsbøder, og Afgiften af Stadens Vin
kælder nød den fuldtud. Endvidere havde Borgmestre
og Raad deres egen Vang til Dyrkning ude i Bymarken.
Adskillige andre Indtægter og Gebyrer gik helt uden om
Kæmnerregnskaberne og skal derfor ikke omtales h e r 1).
Overalt, hvor en Indtægt skal deles mellem Byen og
Magistraten, bliver Delingen til Magistratens Fordel. Den
faar saa vidt muligt sin Halvdel ubeskaaret, medens alle
') Se O. Nielsen, Kbhvns. Hist. V, S, 401—4.