40 / 646
Kobenhavn i Aarene 1673—78
5 . V a n d f o r s y n i n g e n .
Med Brolægningen fik det gaa, som det kunde. Men
den vigtige V a n d f o r s y n i n g gjaldt det om at have i
Orden, og Magistraten kæmpede ufortrødent for at faa
den til at virke tilfredsstillende.
Hovedaaren for det ferske Vand var Ladegaards-
aaen, der førte Vand fra Damhussøen (Langvaddam) til
Peblingesøen, hvorfra det gennem flere Systemer af T ræ
render fordeltes som Pumpevand rund t i Byen. En m in
dre Del, det saakaldte Springvand, kom fra Emdrup Sø.
Af Vandrenderne tilhørte nogle Byen, andre forskellige
private Vandkompagnier. Medens hvert Kompagni maatte
sørge for Vedligeholdelsen af sine egne indenbys Render,
paahvilede Vedligeholdelsen af Udenværkerne dem alle i
Fællesskab. Men det var Magistraten, som maatte sørge
for, at de var i Orden, og som saa fordelte Udgifterne
derved paa de forskellige Participanter. Først i 1679 ind
rettedes en særlig Vanddirektion.
Slusen ved Vanløse, gennem hvilken Vandet fra
Langvaddam ledtes ind i Ladegaardsaaen, tilhørte dog
ikke Byen, men Universitetet eller de Højlærde, som det
dengang hed, og denne Omstændighed var ikke gunstig
for Vandvæsenet. De Højlærde gjorde nemlig ikke noget
ved Slusen, og i Vinteren 1673 var den da saa utæt i
Bunden, at Vandet frit kunde strømme ud i Aaen, og
hen paa E fteraaret laa den slet øde og aahen. Følgen
blev en »Mangfoldighed« af Vand, som »i farlig Mængde
nedfaldt gennem den øde Vanløse Sluse og nær havde
borttaget den store Dæmning«. I Peblingesøen stod Van
det og spillede paa Bredden, og Bolværket blev af Van
dets idelige Force saare ilde spoleret og i onde Maader
tilredt, saa dets Reparation medtog 36 Sldlr. Og ved Ga-
briels Hus uden for Vesterport — der, hvor den senere
saakaldede Rosenaa løb under Vesterbrogade — brød