39 / 646
København i Aarene 1673—78
33
Ellers bødede man paa Brolægningens og Vandafled
ningens Mangler ved om Vinteren at henlægge Fjæle
broer paa de værste Steder for Færdselen, særlig der,
hvor en Rendesten gik \tværs over Gaden, som mellem
Læderstræde og Kompagnistræde. Den største Vanskelig
hed ved disse Broer var den, at de stadig blev stjaalne —
Tømmer var en af den Tids Tyve meget eftertragtet Vare.
1 1673 udlagdes d. 13. November 12 Broer paa 12 for
skellige Steder. Natten mellem d. 17. og 18. November
blev de
6
af dem stjaalne. I 1674 maatte man paa Grund
af den usædvanlig haarde Vinter udlægge hele 26 Fjæle-
broer; men i 1675 kunde man »formedelst Vinters blide
og lempelig Vejrligs Skyld« nøjes med
8
Broer, og de
laa kun en kort Tid.
At det stod smaat til med R e n l i g h e d e n i Byens
Gader og Gaarde, er bekendt, og store Møddinger fandtes
rund t om, saaledes de foran omtalte i Materialgaarden
og ved Vandkunsten. Til at paase Gadernes Renholdelse
var ansat særlige Gadefogder; men i 1674 klagede Revi
sorerne over dem og forlangte, at de skulde have bedre
Opsigt, end hidtildags sket var. Men Kæmneren svarede
herpaa kun med disse dunkle Ord: »Ligesom Gadefog
derne har hver sit Kvarter at beohagte, saa har og hvert
Kvarters Indvaaner i Nød og Trang sin Patron af Magi
straten at tilfly.«
Af Regnskaberne ses, at der en Gang imellem blev
gjort rent om den store Fontæne foran Raadhuset; det
skete saaledes til Pinsehøjtid 1676 og til Paasken 1677
og kostede hver Gang 1 Mark
8
Sk. Magistraten søgte
dog at holde Usømmelighederne inden for visse Grænser
og lod saaledes i 1673 opsætte en »Gavestok« ved Ny
Nørrevold til Afsky for dem, som der deres Urenlighed
plejer at henlægge. Samtidig blev et andet Halsjern op-
slaaet ved Hjørnet af Esaias Apotekers Have uden for
gamle Østerport; men om det var i samme Anledning,
siges ikke.
3