2
København i Aarene 1673— 78
ninger findes indførte bag i hvert af de indbundne Aars-
regnskaber, og ved Siden af dem er der afsat Plads dels
til Kæmnerens Besvarelse, dels til Magistratens Resolu
tion. Disse Revisionsbemærkninger vidner ogsaa om, at
Hans Stampe har forstaaet sine Ting. Det er ikke meget,
Revisorerne finder at udsætte; Kæmneren kan altid give
et fyldestgørende Svar, og Magistraten slutter sig saa godt
som altid til ham.
Der har næppe været saa god Orden i Sagerne før
Stampes Tid. Han nævner saaledes et Sted i Regnska
berne, at der manglede Redelighed for 17 Aargange af
Vandvæsenets Regnskaber, hvilke han derfor maatte lade
afskrive. Dette Arbejde besørgedes paa den gammeldags
Vis, at hån tog en Afskriver, Niels Nielsen, i Huset hos
sig og gav ham Kost, Seng og Kammer i de
6
Uger, Af
skrivningen stod paa, samt 5 Sid. i Pengeløn.
Kæmneren regner altid selv med Slettedalere å 4
Mark; kun hvor han anfører Summer efter andre Doku
menter, træffes Rigsdaleren, der gjaldt
6
Mark. Marken
er altid 16 Skilling; men en enkelt Gang (f. Eks. i Regn
skabet 1674 S. 239) forekommer ogsaa den gamle Rigs
mark, der gjaldt 20 Sk illing1). Enkelte Beløb, saasom
Lejermaalsbøder, kan findes beregnede i Rigsort (24 Skil
ling) .
Det sidste Regnskab, for 1678, slutter med Efter
følgeren Søren Rasmussen Hjortshøjs Kvittering for rigtig
Overlevering af Kassebeholdning og Regnskab.
Kæmnerregnskaberne har været benyttede af Dr. O.
Nielsen i femte Bind af hans Københavns Historie. Det
er dog kun en mindre Del af deres Indhold, han har
kunnet faa med, og det vil formentlig ikke være uden
Interesse at se samlet paa ét Sted, hvad disse
6
Bind yder
9 Efter en Bestemmelse af 4. Juli 1616, se Scharling, den dan
ske Mønthistorie S. 31.