København i Aarene 1673—78
3
1. S t a d e n s H u s e o g E j e n d o m m e .
Hvert Regnskab begynder med et I n v e n t a r i u m
over Byens Ejendomme. Den første og største Plads
blandt disse indtager stadig Byens Raadhus.
Det daværende R a a d h u s , Københavns tredie, laa
paa Nytorv med Façade ud mod Gammeltorv. Sin ende
lige Skikkelse, som det beholdt indtil Ildebranden 1728,
havde det faaet ved en Ombygning i 1605, ved hvilken
det forsynedes med to Taarne med kobbertakte Spir og
med en Buegang ud mod Nytorv med en aaben Altan
over. Til Minde om denne Ombygning stod Aarstallet
1605 hugget i Sten paa Taarnet ud mod Gammeltorv, og
i en af Hvælvingerne ud mod Nytorv stod Kristian IV.s
Navnetræk. — Bygningen bestod af Kælder, Stue, Sal og
to Lofter. I Hovédtaarnet ud mod Gammeltorv fandtes
et Taarnur, opsat 1635. I den nordre Gavl (mod nuvæ
rende Nygade) blev i 1662 indmuret en Kugle og to
Brandtænger, om hvilke en Indskrift fortalte, at de i Be
lejringen 1659 var bleven anvendte mod de gloende
Kugler.
I Raadhuskælderen fandtes mod Nord Stadens Vin
kælder. Værten her var siden 1662 Vinhandler Peder
Deichmann, der i 1675 blev Byfoged, men ikke des m in
dre fortsatte Forretningen i Kælderen lige til sin Død i
1684. Han udvidede Lokalerne, der oprindelig kun be
stod af to Kælderstuer, ved at indrette en finere Skænke
stue under Altanen ud mod Nytorv, »hvorudi de, som
ville være for sig selv og drikke et Glas Vin, kan have
deres Magelighed«. Ligeledes byggede han et Skur paa
den modsatte Side, ud mod Gammeltorv, i hvilket der —
i hvert Fald senere — var indrettet et Lokum. Lejen af
af Bidrag til de 6 Aars Historie og til Københavns alm in
delige Topografi.