99 / 646
Vartovs Kilde ved Strandvejen
93
blok staaende; men Kilden er forfalden og Qvældet næ
sten borte, saa at det lidet, der er, er staaende, urent og
mudret Vand og ikke som forhen løber over og bruges.«
Hvis Jordstykket bortfæstes, ‘bliver det derfor nødvendigt
at reservere Hospitalet det Stykke af Grunden, som Kilden
og Blokken staar paa, da der altid ligesom hidtil bør være
Adgang for alle og enhver til Kilden.
Raadmand Place fik derefter Fæste paa det omhand
lede Jordstykke med Undtagelse af det fornødne Rum
omkring Kilden og Blokken. Dette reserverede Stykke
var 30 Alen bredt ud mod Vejen og 20 Alen bag til ved
Kilden; Sidemaalene var paa den ene Side 60 Alen, paa
den anden 51 Alen, »som endnu er urørt for Grusgrav
ning og mest jævnt«. Den frie og ubehindrede Passage
til Kilden maatte hverken »af itzige eller efterkommende
Fæstere« hindres med nogen Indhegning, Laas eller
Lukke.
Saaledes værnede man endnu i 1765 om den gamle
Kilde; men faa Aar efter var den glemt, og Fæstebrevets
Ord om, at den bestandig skulde respekteres ogsaa af de
efterkommende Fæstere, blev uden Betydning.
Da Raadmand Place døde i 1770, blev Generalaudi
tør, Konferensraad B o r n e m a n n Ejer af hans Gaard
Ankersminde og af et dertil liggende Jordstykke, som
kaldtes Otteskillingsjorden og laa yderst i Hjørnet ved
det lille Vandløb Rosbæks Udløb i Sundet. Endvidere
overtog han Fæstet af Kildebakken og fik det da ordnet
saaledes, at dette Jordstykke bestandig skulde følges med
Otteskillingsjorden, saa at Ejeren af denne altid blev Fæ
ster af Kildebakken imod at erlægge den samme Afgift,
som Raadmand Place havde givet: 2 Rdlr. ved Fæstets
Tiltrædelse og siden 2 Rdlr. i aarlig Afgift. Men ved disse
Forhandlinger glemte man de særlige Bestemmelser om
Kildens Fredning og Adgangen til den, — eller man har