97 / 646
Vartovs Kilde ved Strandvejen
91
Selve Kilden eksisterede dog fremdeles, Fattigblok
ken stod ved Siden af den, og engang imellem blev der
endnu nedlagt en Skærv i den. Men øde og uhyggelige
var Omgivelserne der omkring, og det var intet Under,
at Bybefolkningen nu, da Natursværmeriet begyndte at
vaagne, foretrak Udflugterne til den idylliske Kilde i Dyre
haven. Kildens Omgivelser ved Strandvejen var gamle
Grusgrave, tilgroede med Tjørn og Tidsler. Kildens og
Blokkens nærmeste Omgivelser og Vejen ind dertil var
dog ikke bleven rørte ved Grusgravningen og dannede
saaledes nu en virkelig »Kildebakke« i de forsømte Om
givelser. De omliggende Jordejere og Fæstere var grundig
kede af dette uryddelige Terræn, og det sidste Afsnit af
Kildens Historie taler kun om bestandig Tilbagegang og
om Bestræbelserne for at faa Adgangen til den spærret
og Fattigblokken fjernet.
Kildebakken og Grusgravene tilhørte Byen, men var
i det 18. Aarhundrede i Reglen bortfæstede til Ejerne af
Gaarden Kildendal. De forskellige Ejere af Kildendal
gjorde ikke noget ved Jordstykket, men lod det henligge
aabent og uindhegnet, saa Naboernes Kreaturer om Efter-
aaret frit kunde færdes derover. Det havde Naboerne vel
ikke noget imod; men Ulykken var, at Kreaturerne derfra
kunde gaa videre ind paa Kildendals egen Fæstegrund,
og naar de saa her blev tagne i Hus, maatte Ejeren betale
for at løse dem hjem. Dette Forhold blev særlig gene
rende, efter at Kildendal til Beboer havde faaet et særdeles
fornemt, endog fransktalende, Herskab, som snart gjorde
sig forhadt af alle Naboerne.
Hvem dette fine Herskab var, siges ikke nogetsteds i
Dokumenterne, som paa en næsten paafaldende Maade
undgaar at nævne den paagældende ved Navn. Men det
ligger nær at gætte paa, at det har været en af de franske
Officersfamilier, som den danske Hærs Generalissimus,
Feltmarskal de Saint-Germain, havde skallet ind her i