92 / 137
84
Stykke Jord, for i Forb inde lse med et Areal, som Kommunen afgav
uden Vederlag, at fremskaffe en nærmere og bekvemmere Vej til
Kirkegaarden end Vejen forb i Bakkegaarden og over Broen ved Bryg
geriet Carlsberg. Derved tilvejebragtes den direkte Adgangsvej fra
Enghavevej til Kirkegaarden.
Til at begynde med blev kun
ca .
2
il
2
Tå.
Land af Arealet taget ind
til Kirkegaard; den øvrige Del b lev bortforpagtet. Det til Kirkegaard
indtagne Stykke blev i Løbet af Sommeren
1870
omg ivet af et Hegn,
der bestod af Træstolper, hvorpaa var slaaet to Bækker almindelige
Lægter. Ved Indgangen b lev anbragt en Stakitlaage, som man havde
købt brugt. En lille Kape lbygning blev opført af Træ med Murstens-
sokkel; den indeholdt et ret stort Ligrum, en betydelig mindre Kapel
sal, og to smaa Bum , et til Kontor for Graveren og et til Folkestue og
Materialrum. Det var saaledes under ret primitive Forho ld , den fø r
ste Del af Kirkegaarden blev taget i Brug. Indvielsen fandt Sted d.
2
.
N o v e m b e r
1870
og foretoges af Stiftsprovst
R o t h e .
Samtidig fandt
den første Begravelse Sted; det var et Ladegaardslem, hvem ingen
Paarørende fulgte til Graven, men som dog fik en festlig Begravelse
under Overværelse af en repræsentativ Forsamling, og paa hvis Grav
der blev sat en Mindesten, som vil blive fredet saa længe Kirkegaar-
den bestaar, ganske vist ikke med den Afdødes Navn, — han er, som
Tusinder andre derude, navnløs for Efterverdenen —, men som blev
sat til Minde om , at i dette Gravsted — Litra A, Linie
1
, Nr.
1
— blev
det første Lig jordet paa Vestre Kirkegaard d.
2
. November
1870
.
I de første Aar blev Vestre Kirkegaard udelukkende brugt til Be
gravelser i Frijord og disse tog endda snart stærkt af, saaledes at det
efterhaanden næsten kun b lev Begravelser fra Hospitalerne, som fore
toges der. Grunden hertil var dels Kirkegaardens Beliggenhed langt
fra Byen paa en højtliggende, aaben og forblæst Mark, endnu uden
Læ og uden Trævækst, dels de meget daarlige Adgangsforhold. Den
egentlige Adgang til Kirkegaarden var ad Enghavevej, men denne var
kun nogenlunde farbar dertil hvor nu Folkets Hus ligger. Udefter b e
stod Vejen af opkørte Hjulspor, uden Gangsti eller Vejbeplantning, og
i daarligt Føre gik man bedre inde paa Marken eller paa Volddiget.
De færreste fulgte dog denne Vej, det var nærmest kun dem, der
skulde følge efter Ligvognen. De fleste skød Genvej indover Markerne
fra Enghavevej eller Vesterfælledvej op over Sandgravene til Lille
lodsvejen og ad denne hen til Kirkegaardens Indgang.
I Borgerrepræsentationens Møde d.
3
. April
1872
blev der nedsat
et Udvalg, bestaaende af Arkitekt, Etatsraad
M e l d a h l ,
Konferens-
raad
M o l l e r u p
og Overretsprokurator
H e r f o r t h ,
til at fremkomme
med Forslag til en samlet Plan for det n}æ Kirkegaardsanlæg ved