94 / 137
8 6
V E S T R E K I RKEGAARD
af Assistentskirkegaardene udenfor Nørreport, navnlig i Henseende til
det Økonom iske og Regnskabet over de Udgifter, der er fælles for de
lodtagne Kirker«.
Raadmand Rées Skrivelse er meget interessant, dels ved det Lys,
den kaster over de da herskende Kirkegaardsforhold, dels ved de F o r
slag til en bedre Ordning, den indeholder. Naar man nu ser, at Udvik-*
lingen i det væsentlige er gaaet i den Retning, som her b lev angivet,
og navnlig naar man tager i Betragtning, at de administrative Fo rho ld
vedrørende Begravelsesvæsenet og Kirkegaardene i København i T i
dens Løb er blevet ordnet paa en bedre og mere praktisk Maade end
maaske nogen andre Steder — hvo rom nærmere senere — maa man
beundre det Klarsyn og den Forstaaelse, der allerede den Gang under
de da herskende ret forvirrede Kirkegaardsforhold, kom til Orde i
Raadmand Rées Betænkning.
Assistens Kirkegaard var den Gang delt imellem Byens Sogne, og
hver Kirke administrerede sin Del af Kirkegaarden. En enkelt Mand,
som oftest en af Værgerne for Helligaands Kirke, overdroges det at
bestyre Fællesanliggenderne og have et Slags Overtilsyn med hele
Kirkegaarden.
Raadmand Rée begynder med at erklære, at hele Ordningen af
Kirkegaardens Administration er højst uheldig, da der ikke er den
Enhed og Sammenhæng i Bestyrelsen, som er absolut nødvend ig for
at tilfredsstille selv de beskedneste Fordringer til en vel ordnet Kirke
gaard. Han beklager sig over, at skønt han kaldes Bestyrer eller Værge
for Kirkegaarden, mangler der ham dog den Mynd ighed , som er n ø d
vendig i enhver administrativ Ledelse. Den største Vanskelighed for
at opnaa en god Orden paa Kirkegaarden: »fr embyde r Ansættelsen
af de nuværende faste Gravere med Krigsraads- og Sekretairstitler,
thi de betragte sig nemlig som kongelige Embedsmænd , og derfor
anse de sig ikke staaende direkte under Magistraten eller den funge
rende Bestyrer af Kirkegaardene, skjøndt de end ikke have nogen fast
Løn, men væsentligst maa leve af den Indtægt, som den private Pas
ning af Gravsteder g i v e r « , -----------------»kort sagt, det Hele befindes
i en saa broget og amfibialsk Tilstand, at man har Vanskelighed ved
at finde Rede deri, men endnu større Vanskelighed ved at bringe N o
get ind deri, som kan kaldes en nogenlunde tilfredsstillende Styrelse
af omtalte Kirkegaarde«. — Tilstanden oplyses ved Eksempler, saa-
ledes an føres : »at hver Kirke har sin egen Kirkegaard, som den ordner
efter sit eget Skjøn, saa at den derved tager Dispositioner, som gribe
forstyrrende ind i den saakaldte almindelige Bestyrelse, navnlig hvad
Anlæg a fV e je og Gange a n g a a r «
. Der udlægges Gravsteder paa
Steder: »hvo r de ikke burde være beliggende, naar der i Fremtiden