Previous Page  168 / 245 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 168 / 245 Next Page
Page Background

Jan Buchter

det, at der ikke er anført nogen med adressen Østerbro nr. 107,

men i registret for 1816-1817 anføres det, at stedet ejes af justits-

rådinde B.C. Boye.16 Birgitte Cathrine Boye (1742-1824) havde

arvet Søholt efter sin anden mand, toldskriver og justitsråd Hans

Boye (1745-1815).17 Den 4. januar 1813, dagen før loven om

nyordning af landets pengesager kom, solgte Hans Boye sin ejen­

dom, som han havde haft siden 1785, i Amaliegade 147 for 85.000

rdl. til Meyer og Henriques, der i øvrigt samme dag videresolgte

den til islandsk købmand Westy Petræus for 120.000 rdl. I skatte­

ansættelser, hvor Boye er ansat til 4000 rbd. i 1813 og 2300 rbd. i

1814, er hans adresse Amaliegade 147.18 Han købte Søholt i sep­

tember 1814 og døde 8. juni 1815.

Birgitte Boye var kendt af samtiden som forfatterinde til en lang

række salmer, hvoraf der i dag kun er medtaget en i den

nuværende salmebog. 1813 havde Birgitte Boye 2 voksne børn,

der begge var gifte. Herudover havde Birgitte Boye en adoptiv­

datter Dorthea (Thea) Boye (ca. 1790-1823) gift 1811 med lærer

Jacob Dampe (1790-1867). Dampe sad senere fængslet en lang

række år på Christiansø på grund af politisk agitation.

Hvis Birgitte Boye eller hendes mand havde ladet billederne

male omkring 1813, ville det være naturligt, om de to gamle var

blevet afbildet i haven, men det er de ikke. De fem personer på

billedet passer heller ikke med Boyes nærmeste familie - hvem

havde da Søholt før Hans Boye overtog det?

En hurtig måde at finde frem til, hvem der var ejer af Søholt i

1812, er fortegnelsen over ildstedskatten, der i kopi står fremme

på Stadsarkivet. Af denne fremgår det, at nr. 107 på Østerbro til­

hørte bankkommissær Lassen. Ejerens korrekte navn var Lars

Larsen (1737-1817), som ikke må forveksles med den noget yngre

skibsbygger Lars Larsen, der senere lagde navn til Larsens Plads.

Bankkommissær Lars Larsen var tømmerhandler og grosserer,

samt en af Københavns største skibsredere.19 Herudover var han

direktør i den Danske og Norske Species Bank. Han boede inde i

Nyhavn (nuværende nr. 63), hvorfra han drev sin virksomhed.

Søholt ude på Østerbro var landsted til sommerbrug.

1 1813 var Lars Larsen enkemand, hans hustru Charlotte Prede-

rica Drewsen var død allerede i 1 7 9 9 . 1 1796 var Lars Larsens ene-

166