![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0184.jpg)
Et svensk brev om København 1830
Med indledning a f Ian Wiséhn
Den svenske rigsantikvar Bror Emil Hildebrand (1806-84) kom
under sin lange embedsperiode til at dominere den antikvariske
virksomhed i Sverige. Han blev rigsantikvar, garde des
médailles1 og Vitterhetsakademiets sekretær. Hildebrand er den
egentlige grundlægger af Statens historiska museum som viden
skabelig institution. Under hans tid som rigsantikvar gennemfør
tes de store museumsflytninger 1846-47 fra kongeslottet til Rid-
derstolpeska huset ved Skeppsbron, hvortil Hildebrand som kst.
rigsarkivar også ledede rigsarkivets flytning og til sidst, år 1865,
museernes flytning til det nybyggede nationalmuseum.
Hildebrand bragte orden i samlingerne - først og fremmest i
møntsamlingen - og genoptog arbejdet med en fortsættelse af
Svenskt diplomatarium. Han udgav Svenska sigiller från medelti-
den (1862-67), Minnespenningar ofver enskilda svenska mån och
qvinnor (1860), Sveriges och svenska konungahusets minnespen
ningar, praktmynt och beldningsmedaljer (2 bind 1874-75), samt
Anglosachsiska mynt i svenska Kongl. myntkabinettet, funna i
Sveriges jord (1846, nyt forøget oplag 1881). Det meste af Hilde
brands store produktion anvendes endnu i dag og fungerer som
standardværk. Dermed er det fastslået, at Hildebrands gerning
var af afgørende betydning for forskningen i Sverige, men sand
synligvis var hans præstationer blevet meget mindre, hvis han
ikke var kommet i kontakt med den danske oldtidsforsker og
museumsmand Christian Jiirgensen Thomsen (1788-1865).
Thomsen søgte tidligt kontakt med forskere både i og uden for
Danmark. Når det gjaldt Sverige fik han problemer. Den antikva
riske og numismatiske forskning var stivnet i gamle baner eller
var helt ophørt. Hans vigtigste kontakt i Sverige var den unge
Sven Hylander (1797-1825) i Lund. Da han døde af lungetuberku
lose ophørte kontakterne med Sverige næsten helt. Til alt held
studerede Hildebrand i Lund i 1820erne, og han kom til at forske
omkring anglosaksiske mønter. Resultatet blev doktorafhandlin-
182