83 / 115
78
to Fremgangsmaader. Dette fandt Sted under Loven af 1907. Den Be
tænkelighed, at Rotter, der er dræbte som Følge af den systematiske
Udlægning, skulde kunne indsamles i det Øjemed at opnaa Præmie og
saaledes koste dobbelt, var imødegaaet ved denne Lovs Bestemmelse om,
at Rotter ikke maatte indsamles indenfor de Omraader, hvor Udlægning
fandt Sted, før 1 Maaned efter Udryddelsens Slutning, idet Overtrædelses
tilfælde medførte Bødestraf for Paagældende af fra 100 til 500 Kroner.
(Lovens § 4). Præmiering kan altsaa i Princippet godt finde Sted
sam
tid ig t
med Udlægningerne uden at standses over hele Kommunen, naar
disse finder Sted. Endelig maa det erindres, at den Hindring, der ligger
i ovenanførte Betænkelighed i Virkeligheden er uvæsentlig og illusorisk
overfor denne Mulighed af fuld Effektivitet, som en saadan Kombination
vilde frembyde. Erfaringsmæssigt hidrører Hovedparten af Rotter, der
indleveres for at opnaa Præmie, fra Fældefangst eller Jagt med Hund.
løvrigt lader Betænkeligheden ved samtidig Præmiering og Udlægning
sig omgaa ad anden Vej nemlig ved at anvende et Udlægningsmiddel,
der virker saa
langsom t,
at Rotterne, inden Døden overrasker dem, kan
følge deres Instinkt og trække sig tilbage til deres Huller og Re
der. Under Iagttagelsen af saadan Forholdsregel er det lige saa vanskeligt
at finde de døde Rotter som under normale Forhold, naar Rotterne dør
paa naturlig Maade. Saadanne
langsom t
virkende Midler (Bakterie-Kul
turer) besidder desuden den gode Egenskab ikke direkte at virke skræm
mende for Rotterne.
M id le r n e .
De
M id ler
der har praktisk Betydning for Rotters Udryddelse kan
m. H. t. deres Natur deles i 5 Hovedgrupper:
a) naturlige Fjender.
b) Fælder.
c) Giftpræparater.
d) Bakteriekulturer.
e) giftige Luftarter.
Grupperne er nævnt i deres kronologiske Ordensfølge.
a)
De naturlige F jender er de ældste, dem der ved Naturens Ord
ning forhindrede Rotterne i at tage Overliaand. De var oprindeligt
mange og virkede ad eget Initiativ. Civilisationens Fremvækst har imid
lertid fortrængt de fleste. Andre har Menneskene i deres Uforstand ikke
fredet, i den Tro at de gjorde Skade, en Skade, som dog var for intet
at regne mod den, Rotterne udøver.
De eneste naturlige Rottefjender, der i vore Dage har praktisk Be
tydning, er
H u n d e
og
K a tte
navnlig de førstnævnte. Der findes som
bekendt forskellige særlige Hunderacer, der egner sig til Rottefangst.
Mange taber imidlertid hurtigt dette Naturinstinkt. Statens Tilskud til
Forsøg med rottedræbende Midler ydes imidlertid ogsaa til Opdrætning
af særegne Hunderacer, hvis rottedræbende Instinkter er særligt udviklede.