148 / 166
134
III Studenterliv og kollegieliv.
kun en sjælden gæst i kredsen herinde, men nogle gange kom
den og havde døden i følge. Det var unge mænd, den bort
rev, hvis livs spor snart blev slettet ud, hvis navne blev glemte
af samtid og efterslægt. Lad mig nævne dem:
F . P. Bøtt-
cher
, d. 1752 ,
P. Windelboe,
d. 1755 ,
J . P. Sæby,
d. 1760,
F. C. Mannesen,
d. 1 7 7 3 1),
C. G. Heuermann
, d. 17 9 1, og
Chr. Friis Rottbøll,
d. 1796. Og blandt dem kan nævnes een
endnu, dog med den forskel, at han trods sin ungdom var vel
kendt og endnu ikke er glemt i Danmark. Det var
Frederik
Christian Eilschow
2), som døde her paa kollegiet i oktober
1750. Kun 25 aar gammel havde han allerede skrevet en hel
række skrifter og vakt en del opmærksomhed; hans stadige
fremhævelse af modersmaalets ret overfor latinen og hans an
greb paa latinskolernes daværende ordning skaffede ham mange
modstandere. 1747 kom han herind paa kollegiet og udsendte
samme aar sin disputats om danske ord, som kunde afløse
brugelige latinske. Den førte ham ind i en stor strid; hans
indlæg er friske og »en galop«, som han siger, og paa et
efter den tid sjældent rent dansk. Mange ord, som han har
dannet, er gaaet over i vort sp rog3). — Atter og atter tog
han til orde for at hævde filosofiens betydning, og det bedst
kendte af hans skrifter nu er vel »Filosofiske breve« fra 1748.
Men, som det blev sagt efter hans død, »saa stort et forraad,
som han besad i naturens rige gaver, saa stor en mangel havde
han til deels i lykkens gode ting«4); hans evner fandt ikke
den fortjente paaskønnelse, og han maatte kæmpe sig igennem
paa forskellig vis. Eftertiden paastod, at næringssorger og de
mange misundere, han efterhaanden fik, fremskyndede hans
død5); nok er det, i oktober 1750 blev der brat gjort ende
paa alle de forhaabninger, der var knyttet til denne unge mand.
*) Regnskab 1772— 73.
2) Jfr. Biograf, lex.
3) E.s modstandere var
især
P. C. Stenersen,
0
. Stokjieth Pihi
og
Jacob Høyer.
4) Kjøbenhavnske
ny tidender om lærde sager, 1750, nr. 44.
5) Philomusus: Om stiftelser,
s. 117, og Iris 1792, I, 293 anm.