Alumnernes senere stillinger.
137
elskede de de lange vinteraftener, naar de en 7— 8 timer, mens
brændet buldrede i kakkelovnen, og en tranlampe eller et voks
lys brændte paa deres bord, med fryd kunde styrte sig »i lit
teraturens uudtømmelige hav«1). — Og samtalerne — og ud
flugterne sammen om sommeren2) — ja, alt det, som følger
med dagligt samvær, betød meget for flere af dem, selv om
sikkert ikke alle vilde gaa med til at sige, som en enkelt har
gjort, at »stedet har lært mig mere end vor hele højskole«.
Dagene er gaaet ^— tidt ensformige graa — vekslende mellem
hellig og søgn, arbejde og frihed; vi kan tænke os deres søn
dage med kirkegang — til
Ewald
, til
Bastholm
eller til
Mare-
zoll
og med spadsereture i Kongenshave eller til Frederiks
berg. Men saa hurtigt blev kollegietiden forbi; det, der var
samlet i studieaarene, maatte udmøntes i folkelivet, og de drog
ud som præster og læger, som byfogeder eller lærere; de fleste
tjente deres land med ære, men hvor de end virkede og var,
har erindringen om studentertiden og om kammeraterne for en
stor del været knyttet til Borchs kollegium. Herind har de
sendt taknemlige tanker for mange lyse minder og har vel ikke
glemt ham, de skyldte hjælpen og de gode kaar, den gamle
ensomme professor
Ole Borch.
Der kan indenfor denne bogs rammer ikke være tale om at
gaa udførligt ind paa det spørgsmaal, hvad alum nerne
s en e re i liv e t b le v til. Selv korte biografiske skitser af de
betydeligste vilde føre for vidt, og forøvrigt er oplysninger om
disse mænds levned meget let tilgængelige, da de for de flestes
vedkommende findes i vore biografiske leksika. Her skal kun
gives en kort oversigt.
Der har i denne periode boet 334 alumner paa kollegiet3).
R. Nyerups: Levnetsløb s. 102.
2) Saaledes foretog
C. L. Sirøm
(senere
sgpr. i Kregome, d. 1859) og
A. B. Bentzon
(senere generalguvernør
i
vestindien,
d. 1827) en rejse sammen til Norge. C. L . Strøm: Ungdomsminder s.
4
1- ) F °r‘
tegnelse over alle alumner findes i H. O lrik : Borchs kollegiums historie, s. 167
— r
7 3
-